Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 1. Stenalderen - III. Den yngre Stenalder i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS FORHISTORIE.
For det i den yngre Stenalder upaatvivlelig saaledes indkomne,
höjere staaende Herskerfolk fremböd de milde danske Lavlande ikke
mindre Tillokkelse, end de i sin Tid havde haft for de jagende og
fiskende Urbeboere. Der var fremdeles ingen Mangel paa Vildt og
Fisk, hvis Fangst oven i Kjöbet nu maatte lettes, ved de indförte,
betydelig forbedrede Pile til Buer, Spyd, Lanser, Fiskekroge, Harpu
ner, Lystre o. dcsl. Endnu större Tiltrækning övede dog den frodige
Jordbund, der saa at sige overalt snart maatte vise sig kun at vente
paa de Hænder, der vilde fjærne de dækkende Rullestene, Træer og
Buske, for i græsrige Enge og yppige Marker at aabue en uudtømme
lig Rigdomskilde. Til Opførelsen af Stengrave og til Grundstene for
Boliger henlaa rundt om mægtige, fra Istiden stammende Granitblokke.
Ved Gravninger i Jorden kom man let til, fra de naturlige Lejer at
optage de större Flintkjærner, som Tildannelsen af bedre og smuk
kere Flintsager mere end forhen krævede. Blandt de tallöse, adspredt
liggende mindre Rullestene var der heller ikke nogen Trang for an
dre, blödere Stenarter, hvoraf passende Slibestene for Flintredska
berne kunde vælges, og hvoraf de overordentlig afvexlende, ofte sirlig
formede Öxer og Hamre med gjennemborede Skafthuller kunde for
færdiges. Ogsaa til de nu almindelig brugte og höjt skattede Rav
prydelser var jo Stoffet i Ovcrflödighed til Stede i Landet selv.
Et stærkt Vidnesbyrd om det nye Folks Forkjærlighed for gode
Græsgange og frodige Marker indeholdes i Beliggenheden af deres
Grave, eller af Runddysser, Langdysser og Jættestuer, som endnu
crc til Stede i meget stort Antal, uagtet Tusinder af dem i Tider
nes Löb ved Agerdyrkningens Fremskridt og paa anden Maade erc
blcvne tilintetgjorte. De ere nemlig eller have tidligere været ud
bredte over alle de frugtbareste og bedste Dele af Danmark, baade i
Jylland og paa Oerne, ved Kysterne og i det Indre af Landet. Jo
mere Egnene vare skikkede til Kvægavl og Agerdyrkning, desto tal
rigere vare gjerne Stengravene. Paa den jyske Halvö forekomme de
derfor uden Sammenligning sparsommere paa de golde Hedestræk
ninger i Midten af Landet og i nogle særlig surapige og sandede
Egne paa Vestkysten, end paa Halvöens övrige, af Naturen rigere
udstyrede Kyster.
Stengravenes Størrelse og anselige Udbredelse tyder i det Hele
hen paa, at de dengang raadende, lige saa udviklede som talrige
Stammer ikke i Længden kunde lade sig nöje selv med en fuldstæn
dig Besættelse af den indskrænkede Del af det sydligste Norden, som
havde afgivet tilstrækkelig Tumleplads for deres i alle Henseender
svagere Forgængere. Samtidig med Fremrykningen paa den jyske
Halvö havde de ikke alene udbredt sig langs Ostersoens sydlige Kyster
gjennem Meklenborg og Pommern til hen imod Oder-Floden, foruden
som ovenfor berört mod Syd især langs Elben og Rhinen ind
35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
