Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 1. Stenalderen - III. Den yngre Stenalder i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
i Hjærtet af Tyskland. Men aldrig saa snart vare de i Danmark un
der deres Bevægelse mod öst naaede over Öresund til Skaane, för
de ogsaa her, fölgende de frugtbareste Egne fra Kysterne opad mod
det Indre, lagde Grunden til den förste videre gaaende Aabning og
Bebyggelse af den store skandinaviske Halvö.
Da imidlertid det indre Skaane ikke at tale om Halvöens öst
ligere og nordligere Egne snart begyndte at fremvise faste, udyrke
lige Klipper, og da i hvert Tilfælde Markerne her i langt höjere
Grad, end i de vestligere, lettere tilgængelige danske Lavlande, vare
oversaaede med Rullestene og lösrevne Klippestykker, kom den
egentlige Bebyggelse endnu ikke til at strække sig synderlig langt
fra Kysterne ind i de store Urskove. Betegnende for en i det Hele
senere Bebyggelse af Skaane, end af det vestligere Danmark, er det
at Stengravene i Skaane allerede have antaget et noget andet og
yngre Præg. Runddysser og Jættestuer forekomme vel endnu, men
de Vest for Öresund vidt udbredte, svære Laugdysser, som gjerne
omslutte flere, ja indtil fire Stenkamre, findes ikke mere. 1 deres Sted
fremtræder en ny, aabenbart sildigere Art af Grave, nemlig Stenkister,
byggede af flade Stene, og enten frit staaende eller dækkede af Jord
og Stenhöje. Efterhaanden som Folkemængden i Skaane var i Tilta
gende, bredte den sig videre, stadig langs Kysterne, mod Öst over
Bleking, en Del af Smaaland og Östergötland, hvor Stengravene have
et endnu yngre Præg end i Skaane, idet Runddysser og Jættestuer
overalt, paa Öland nær, ere forsvundne for de yngste, med Jord eller
Stene dækkede Stenkister. Derimod vise Runddysser og Jættestuer
sig, skjönt stadig blandede med Stenkister, Nord for Skaane i Halland
og Bohuslen, hvorfra en större Folkeström langs Elve og Sobredder
sent sögte længere op i Landet til de store, frugtbare Sletter i Vester
götland mellem Soerne Venern og Vettern, og endelig nærmest Nord
over disse Söer til Södermanland, Nerike, Värmland, Dalsland og
Smaaleuene i Norge, altsaa omtrent til den 59:de Breddegrad, hvor
de sidste sikre Spor af Stenalderens faste Mindesmærker op imod Nord
tabe sig.
Ovenfor denne, fra den ældre Stenalders Tid ikke saa lidt, om
end under besværligere Naturforhold langsomt og sent, fremrykkede
nordlige Bebyggelsesgrænse heulaa sikkert endnu vedvarende det nord
ligere Sverig og det meste af Norge som en fra Urtiden af Mennesker
überört eller i Reglen for dem übekjendt og uvejbar Udörk. Hele
det nordlige Bælte af den skandinaviske Halvö udgjorde nemlig frem
deles en eneste, tæt sammenhængende Naaleskov, hvorover ikkun hist
og her nögne eller snedækkede Bjærgtoppe ragede frem. Rigtignok
findes endog meget höjt mod Nord baade i det nordligere Sverig op
til den 65:de og i Norge til den 68:de Breddegrad, hyppigst ved
Kyster, Elve og Soer, bestandig flere og flere spredte Stensager, som
36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
