Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 1. Stenalderen - III. Den yngre Stenalder i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
Men höjere mod Nord, ved Östersöcn, erc Spor af en saadau Strömning
fra Sydost endnu ikke paaviste.
Endog den ualmindelig fremskredne yngre Stenalders Kultur og
Befolkning, som i alt Fald væsentligst fra det vestlige Europa indkom
til og satte sig fast i det skandinaviske Norden, maa, til Trods for
gunstigere Naturforhold, alene have brugt ikke faa Aarhundredef, för
den fra Sydspidsen af den jyske Halvö endelig engang kunde naa op
til Nordgrænsen af de store Soer paa den skandinaviske Halvö. For denne
Stenalders Varighed i det Hele i Norden vil næppe et mindre Tidsrum
end et Aartusind kunne forslaa, naar det overraskende Antal af store Sten
grave og af de samtidige Oldsager skal finde en rimelig Forklaring. Medens
nemlig endnu for ikke længe siden flere Kirkesogne i Danmark kunde
hvert for sig indeholde adskillige hundrede anselige Stengrave, er der
efter ikkun kortvarige Undersøgelser i et enkelt af de gammeldanske
Landskaber, i Skaane, optalt omtrent 35,000 Stykker jordfundne Sten
oldsager, fortrinsvis hidrörende fra den yngre Stenalder.
I et saa langt Tidsrum og under en fremmed Kulturs jævne Ud
bredelse over forskjclligartede Landsdele i det vidtstrakte sydlige
Norden maa der, foruden Forskjellen mellem Stengravene Ost og Vest
for Öresund, endnu have udviklet sig flere Forskjelle mellem saa vel
ældre og yngre som særlig stedlige Former af Mindesmærker og Oldsager.
Desuagtet er det lige saa lidt i Danmark som i Hannover og Meklcn
borg eller i andre fjærnere Lande endnu muligt med Sikkerhed at
gjennemföre alle de i saa Henseende fornödne Sondringer. Det maa
ikke glemmes, at Stenalderens nyere Kultur, inden den omsider over
skred Nordens Grænser, var, efter for længst andensteds -at have af
sluttet sine förste Overgangsstadier, endog begyndt at naa hen imod
sin störste Höjde, til hvis videre Fremme alle Forudsætninger blev
medbragte, og at den derfor saa godt som overalt i Norden strax maatte
komme til at optræde paa en i det væsentlige ensartet Maade. En
kelte ret betegnende Spor af den indenfor Nordens Grænser derefter
foregaaede, afsluttende Udvikling ere imidlertid, ved sammenlignende
Undersøgelser, begyndte at blive synlige.
Blandt de i Størrelse og Form temmelig afvexlcnde, men for
Resten i Bygningsmaade indbyrdes overensstemmende Stengrave erc
Runddysser og Langdysser fælles for Danmark og for det tilgrænsende
Nord-Tyskland med liere Egne mod Vest. Det’er saaledes klart, at
disse til Dels gjennem hele den yngre Stenalder yndede Gravformer
oprindelig ere hidkomne med det fremtrængendc nye Folk. Noget
saadant synes derimod ikke at kunne have været Tilfældet i det
mindste fra först af med den tredje, mere storartede Gravform:
de mægtige, stundom dobbelte Gangbygninger paa Bunden af svære
Jordhöje, de saakalde »Jættestuer», som ofte med Rette vække Nutidens
Forundring. De i dem sammenstillede kolossale, altid paa den indad
38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
