Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 1. Stenalderen - III. Den yngre Stenalder i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS FORHISTORIE.
vendte Side flade Stenmasser ere Vidne baade om en större samlet
Arbejdsstyrke og om en paafaldende Dygtighed i Opførelsen, alene med
Datidens simple Hjælpemidler, af regelmæssige Stenbygninger, som
selv under Trykket af overliggende Kæmpehøjes tunge Vægt i Löbet
af Aartusinder ere forblevnc urokkede. Anselige, dog i; forskjellig
Grad jorddækkede Gravstuer af denne Art, med lange stensatte Ind
gange, ere iagttagne rundt om i det sydligste Norden, men de ere
ikke hidtil i en saa særlig udpræget Skikkelse trufne hverken i Nord-
Tyskland eller i store Strækninger af Vest-Europa, för længst mod
Vest i Bretagne og Irland. Allerede deraf fremgaar, at de ikke kunne
være ganske samtidige med den ældste Strömning, som fra Nord-Tysk
land förte Runddysser og Langdysser ind over de danske Lande, men
at de maa skyldes en senere, i Landet selv, om end under fortsat
fremmed Paavirkning foregaaet videre Udvikling af de gamle
Gravformer. Af Jættestuer i Danmark ere desuden de fleste,
de mest imponerende og til Dels righoldigste opdagede i det nord
ligste Jylland og Fyn, det östligste Sjælland, paa Möen, Falster og
Laaland og tilmed i det höjt mod Nordost paa den skandinaviske
Halvö beliggende Vestergötland, altsaa som i Vest-Europa
netop i mere afsides Egne, hvor Stenalderen under Bronzekulturens
senere Fremtrængen fra Syden maa have holdt sig længst og naaet sin
højeste Udvikling. Alene de store, ovenover Jættestuerne sammen
dyngede, toppede Jordhøje, i hvis Udkanter sildigere Begravelser gjerne
ere indstukne, minde i det Ydre langt mere om Bronzealderens Kæmpe
høje end om Stenalderens i Reglen lavere, jordomgivne Grave med
deres frit liggende, svære Dækstene. Adskillige, forhen ikke ret paa
agtede Fund af enkelte Guld- og Bronzestykker inde i de större Grav
stuer blandt de ellers overvejende Sager af Sten, Ben, Rav og Ler,
antyde yderligere Nærheden i Tid ved Bronzealderens Begyndelse, især
da saadanne Fund af Guld- og Bronzesager sjælden eller aldrig fore
komme i de sædvanlige, formentlig i Reglen ældre Rund- og Lang
dysser.
Flere og mere almindelige Udgangspunkter ville udkræves til,
om muligt, ved lignende Tidsforskjelle at udrede den i Jættestuerne
og i de andre Grave, saa vel i Norden som i det vestlige Europa mær
kelig fremtrædende Blanding af Gravskikke. ved hvilke stedlige For
hold og fremmede Indvirkninger paa mange Maader kunne have
gjort sig gjældende. Som Hovedregel ere Ligene nedlagte übrændte.
Fra Vest-Europa lige op til Vestergötland forekomme de hyppig be
gravede i höjet Stilling; i Yestergötlands sildige Jættestuer ere endog
smaa firkantede Rum afsatte med Stene for de saaledes böjede Lig. Det
er den samme Gravskik med Ligenes Böjning, der hos mange Folk
rundt oin paa Jorden synes at være opstaaet af den Auskuelse, at de
Afdöde skulde som Börn gives til den moderlige Jord i den Stilling,
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
