Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 1. Stenalderen - III. Den yngre Stenalder i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS FORHISTORIE.
gravene fundne Oldsager. De Former, især af Öxer og Mejsler, som
minde om den vest-europæiske Gruppe og om den forud gaaede, ældre
Stenalder, forekomme overalt, hvor det ældre Stenalders-Folk var
bosat, og som man kunde vente hyppigst i det nu igjen vester
fra först besatte Jylland; men de findes i det Hele ikke i synder
ligt Antal og tabe sig, efterhaanden som de nye Former vandt i
Styrke, mere og mere over ad mod Skaane; til det senest bebyg
gede, höjere Norden ere de kun aldeles undtagelsesvis henförte fra
sydligere Egne.. Heniraod Stenalderens Slutning vare de nye, især for
den nord-europæiske Gruppe ejendommelige, til Dels mærkværdig
smukt udviklede Former af Oxer, Meisler, Hamre, Segler, krumme
Knive, Dolke, Spyd, Pile, Lerkar og Ravsmykker ikke alene i aldeles
overvejende Grad udbredte over Norden, men for en stor Del i en
ganske anden Störrelse, Afvexling og Rigdom, end i de vestlige Stam
lande. At Stenalderens Kultur kunde naa en saadan Höjde i Norden,
og især i de gammeldanske Lande, var dog ikke udelukkende begrun
det i Stenalderens större Varighed her eller i Danmarks Frugtbarhed
og dets Rigdom paa udmærket Materiale til Flintarbeider, da noget
nær lignende Betingelser for en fremskridende Udvikling ogsaa vare
til Stede i Vest-Europa. Den egentlige og dybere Aarsag maa snarere
söges i et stærkt og vækkende Röre i Folket, som atter havde sin Rod i
ualmindelig livlige Forbindelser med andre, ogsaa sydligere Egne, hvor
tilmed Bronzealderens höjere Kultur efterhaanden gjennern sine yderste
Forgreninger maatte have begyndt at öve en ikke ringe Indvirkning.
En ganske særlig Gjenstand for Bytte eller Handel i Stenalderens
Tid i Norden fremböd nemlig Ravet, som endnu den Dag i Dag,
skjönt i mindre Mængde end forhen, opsamles paa Nordsoens og Oster
söens Kyster, fornemmelig paa den jyske Halvö og i Skaane, og som
endog af og til forefindes, selv i större Stykker, ved Gravninger i
Jorden længere borte fra Kysterne. Hvor yndede og almindelig ud
bredte Ravprydelser vare i Stenalderen, fremgaar deraf, at de gjerne i
anseligt Antal ere nedlagte i saa godt som alle, i hvert Fald större
Stengrave i hele Norden, og at de tillige i betydelig Mængde jævnlig
ere forefundne samlede i Moser, især i Jylland. Saa vel i Jylland som
i Fyn og Skaane have nogle af disse Mosefund indeholdt Ravprydelscr
og uforarbeidede Ravstykker i Tusindvis, der afgive samtidige og
mærkelige Vidnesbyrd om en stedfunden livlig Ravhandel. Lige saa
naturligt som det er, at de Ravprydelser, der opgraves i de store Jætte
stuer i det langt fra Havet liggende Yestcrgötland, ere did forte fra
Kysterne og navnlig fra Skaane, lige saa naturlig maatte de danske
Oer væsentlig modtage deres Forsyning af Rav fra den jyske Halvö.
Idet desuden Ravet fra Jyllands laster spredtes ud over det Indre al
Halvöen selv, fandt det snart Vej til de Syd for Halvöen liggende Egne
og fra dem igjen langs Floderne Elben og Rhinen dybt ind i Mellem-
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
