Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 1. Stenalderen - III. Den yngre Stenalder i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
Tyskland og Frankrig, hvor Stengravene alle Vegne, om end ikke i saa
stor Udstrækning som i Norden, indeholde Prydelser af Rav, hvis
Oprindelse man ogsaa dér ikke uden Grund har hidledt fra de nordiske
Lande. Thi at den tidligste Ravhandel mellem Landene ved Östersöen
og det sydligere Europa virkelig har haft sit förste Udgangspunkt paa
den for de ældste Handclsveje i Mellem-Europa bekvemt liggende
jyske Halvö, er saa meget mere rimeligt, som de fjærnere ravrige
öst-preussiske Kyster endnu ikke i den egentlige Stenalder kunne
skjöunes at have været ret befolkede eller overhovedet saaledes kjendte,
at en stadig Ravhandel derfra kunde udgaa til sydligere eller vestligere
Egne.
Jo videre den Udbredelse var, som Ravhandelen fra Norden hen
imod Stenalderens Slutning fik, og jo nærmere Bronzealderens höjere
Kultur rykkede op imod Nord-Tysklands Grænser, desto flere fremme
de Gjenstandc bedre vævede Klædningsstykker, smukt formede Yaa
ben og Redskaber af Metal, ikke at tale om Smykker af Bronze og
Guld o. desl. maatte blive kjendte eller tiltuskede af Stenalders-
Folket i nordligere Lande. I endnu mærkeligere Grad blev dette Til
fældet, da Bronzekulturen var begyndt fra Nord-Tyskland at trænge
ind i Danmarks sydligste Egne, medens samtidig Stenalderen endnu
overvejende herskede i de övrige Dele af Norden. Under saadanne
Forhold var det ikke muligt, at Folket i den yngre Stenalder, ja lige
ned til dennes Afslutning, skulde have kunnet undgaa selv at blive
paavirket af den nye Kultur og navnlig af den med samme fölgende,
mere udviklede Formsans.
Men saa længe det fremmede og kostbare Metal endnu ikke havde
vundet almindelig Udbredelse, maatte man selvfølgelig (hvad ikke faa
af Stenalderens Oxer, Dolke, Lerkar m. m. ogsaa tydelig nok lægge
for Dagen) i Mellemtiden indskrænke sig til i det hjemlige Materiale
Sten, Ben og Ler —, saa vidt gjörligt var, at efterligne og gjengive
nogle af Metalsagerues bedre og smukkere Former. Det er imidlertid
ikke dermed sagt, at saadanne Efterligninger fra först af alle ere op
staaede just indenfor de skandinaviske Landes egne Grænser; mange
af dem turde alt have udviklet sig i sydligere Egne, hvor Berøringer
ne med Bronzekulturen vare indtraadte tidligere, og hvorfra da de
nye Former udbredte sig videre mod Nord. En rigere Ornamentik
begyndte ogsaa nu at vise sig, især paa Lerkarrene, hvor de indtryktc
Linjer gjerne blev som i Udlandet fyldte med en hvid, kalkag
tig Masse. Fremstillinger af Dyr komme enkeltvis til Syne paa Gjen
stande af Ben. Paa den nedad vendte flade Side af en Granitoverligger
til et stort Stenkammer i Sjælland er der fremdeles truffet indhugne
eller indgnedue Figurer, forestillende korsdelte Hjul, hvortil upaatviv
lelig, saa vel her som samtidig i flere Lande, en eller anden religiös
Tanke har været knyttet. Noget Lignende turde gjælde om de Frem-
42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
