Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1 - Bjerknes, C. A.: Niels Henrik Abel - I. Skolegang og de fire første studenteraar, indtil afreisen fra Christiania i 1825
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordiskt Tidskrift 1878.
NIELS HENIUK AtSEL.
fattig, efter professor Rasch’s udsagn, Rasch boede dengang paa
rum sammen med ham paa Regentsen, og saa blottet for alt, hvad
der hörte livets förste fornødenheder til, at han sammen med broderen
kun ejede et par lagen til sin seng. Naar saa disse, engang imellem,
var i vadsken, saa havde de ingen.
Dog, saaledes fremhjulpet, som altsaa ovenfor nævnt, kunde han
nu fortsætte sine universitetsstudier og fuldende sine forberedelser
for examen philosophicum; hvilken han absolverede, det næstfølgende
aar, i Juni 1822.
Den unge studiosus var dog altfor meget opfyldt af ideer, til at
han altid kunde vende sin opmærksomhed udelt mod universitetslærer
nes forelæsninger. Det var saaledes under Sverdrups foredrag, saa
lyder traditionen, at han engang, til almindelig forbauselse for audi
toriet, pludselig sprang op fra sin plads og med det gjentagne udraab:
”Jeg har det”, styrtede ilsomt paa dör. Hos Rasmussen gik det selv
følgelig som sædvanlig excellent; Hansteen skal dog have været mis
fornöiet over, at hans talentfulde elev i astronomien kun bestod til 2,
mens for fysikens vedkommende karakteren deltes: udmærketgodt for
de mathematiske beviser, godt derimod for den experimentelle del.
Abel erholdt imidlertid, ligesom til examen artium, ogsaa denne gang
kun det middelmaadige haud illaudabilis, skjöut han vistnok efter den
nuværende beregningsmaade til philosophicum vilde have opnaaet bedste
karakter.
Disse tilsyneladende übetydeligheder have en vis interesse dels paa
grund af de forestillinger, man har gjort sig om hans kundskabsstand
puukt i det hele, dels ogsaa, som det vil sees, for hvad der senerchcn
passerte.
Allerede paa skolen, ansporet ved læsningen af de klassiske mestre,
havde han begyndt selvstændig at hearbeide forskjellige dele af sit fag.
Han fattede derunder den dristige ide at ville vove sig ifærd med lös
ningen af den almindelige ligning af ste grad. I lighed med sin von-;
dende rival Jacolri, havde ogsaa Abel, som vi nys have seet, under sin
skoletid studeret Eulers Introductio. Ligesom Ahel havde ogsaa Jacohi
i denne tidlige alder vendt sit blik og sine mægtige aandsevner mod
studiet af dette vanskelige problem, hvis besvarelse i don nævnte form
endnu, som det viste sig, saa langt oversteg analysens daværende
kræfter.
”Paa denne opgave’’, siger Lejeune-Dirichlet, ”har mere end en af
dem, der senere har opnaaet et stort navn, först övet sine kræfter;
og man begriber i virkeligheden let, hvilken dragningskraft netop
dette problem maatte udöve paa et opvaagnende talent, saalængc dets
umulighed” alene ved hjælp af rodstörrclser, kan der her tilfoics,
endnu ikke var bevist.” ”Til den berömthed”, fortsætter han, ”hvilken
49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
