Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1 - Bjerknes, C. A.: Niels Henrik Abel - I. Skolegang og de fire første studenteraar, indtil afreisen fra Christiania i 1825
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NIELS HEN LUK ABEL.
ligheder falder haardt at forestille sig, uagtet intet forlyder herom i
hans fölgende afhandlinger; man har kun bekjendelsen af hans store
forlegenhed, i det ovennævnte brev, at han i sin lille afhandling om
omvendingen havde bevist noget umuligt. Ogsaa var det indvundne
resultat af altfor stor og iöinefaldende interesse, altfor skjönt, tilsyne
ladende ogsaa altfor simpelt og frugtbart, til att man skulde have fore
stilt sig, at Abel paa dette punkt havde sluppet tanken.
Unöiagtighedcn i ræsonnementet, som vistnok med overveiende
sandsynlighed altsaa kan henföres til den ovennævnte korte afhandling,
og som vel kunde have bragt ham i en forlegenhed, hvorfor det tröstes
löse udraab : ”Gud ved, hvorledes jeg skal komme ud deraf”, var en
udtryk, denne unöiagtidhed hang formentlig, som ogsaa tidligere er
bleven fremhævet, sammen med utilstrækkeligheden og en vis ukorrekt
hed i den daværende mathematik selv og dens opfatning af visse be
greber; hvilket paa de strög, hvorpaa man dengang bevægede sig,
endnu ikke tilstrækkeligt og almindeligt nok havde ladet sine ulem
per föle.
Det havde været Abel forundt allerede tidligt at fordybe sig i
studiet af de klassiske mestre. Kvier, Lagrange. og Legendre havde
været hans förste ungdoms lærere, og de havde udbredt for ham sine
righoldige og klare tanker. Nye veie syntes at aabne sig til hidtil
ukjendte egne; og dog kunde ikke skrankerne gjennembrydes. Der
krævedes indenfor selve videnskaben et reformatorisk tilbageblik. En
höiere klarhed maatte oplyse den,’ og der fordredes en stærk, en fin og
en fordomsfri aand, der ikke lod sig före vild af, hvad der fra gammel
tid var bleven hævdet, hvad der lærtes og autoges. Og en saadan
aand var Abel.
Endnu stod han imidlertid ikke paa dette höidepunkt. Delvis
trak han sig her tilbage ligeoverfor de uoverstigelige vanskeligheder.
Hvorledes han senerchen, ved snævrere at begrændse sig og ved at
böic af, dog sluttelig fandt store gjennemgange og kom over, vil imid
lertid först blive fremstillet i det fölgende; ligesom der ogsaa Jacobis
andel under dette gjennemgangsarbeide vil blive nævnt.
Efter det kortvarige ophold i Kjöbenhavu, hvis höst han betrag
tede som god, arbeidede nu Abel rastlös videre i sin videnskab. Det
var de store arbeider, som nu i stilhed forberedtes, idet han dog paa
andre punkter endnu blot arbeidede sig op mod höiderne.
Ufrivillig indbragt paa et liam fremmed og uvant felt, ville vi
endogsaa se, at der nu mödte ham en ny og folelig modgang ikke
uden gavn maaske for den unge geometer. Yderligere tvang det ham,
ligesom tidligere feilslagne forhaabninger, til at iagttage i sitt ræsonne
ment, ligesom ogsaa ved offcntliggjörelsen af sine arbeider, denne
55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
