Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1 - Bjerknes, C. A.: Niels Henrik Abel - I. Skolegang og de fire første studenteraar, indtil afreisen fra Christiania i 1825
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
alene pendelen men ogsaa hele jorden, hvilken sidste tiltrækning kan
betragtes som blot virkende paa jordens centrum, naar jordens masse
deri tænkes forenet.... Heraf sees altsaa, at maanens inflydelse paa
tyngdens intensitet og retning er ganske umærkelig.”
Senerehen, aaret efter hans död, da han ikke længer for Schu
macher var den übekjendte student, men en mathematiker af den höi
este rang, kom Schumacher nok engang tilbage til den samme gjen
stand. En englænder Hardy syntes at være gaaet i den samme fælde,
hvori den i disse spörgsmaals behandling uövede Abel var gaaet.
Under 7de Mai 1830 skriver han da herom til Gauss: ”Hardy synes
at have begaaet den samme feil, som Abel begik, fra hvem jeg
har liggende en afhandling for Astromische nachrichten, (jeg tror den
gang at have givet Dem underretning derom), i hvilken han ligesaa
forglemmer, at det kun er tiltrækningens forskjel, som instrumen
terne angive. Han finder for maanen en meget betydelig virkning,
men for solen kun en meget ringe. Ved solen har han paa fore
spørgsel forglemt at multiplicere med 206265. Den, som dengang
vilde have bedömt Abels talenter efter denne afhandling, vilde have
erholdt meget urigtige begreber.”
Ikke uden interesse er iövrigt en bemærkning, som i anledning
af denne mislykkede afhandling har været gjort, at om Hansteen paa
foranledning af de Abclske resultater havde anstillet forsög med en
tilstrækkelig lang pendel, vilde han rimeligvis have gjort den bekjendte
snuikke opdagelse om svingeplanets forandring, og han vilde være
kommen Foucoult i forkjöbet i sit experimentalbevis for jordens om
dreining om sin axe.
Abels tid var nu atter delt mellem matheraatiken og de lærde
sprog; latin og græsk, foruden andre videnskaber, som man ved siden
af de nævnte fag havde fundet at være af vigtighed for hans mathe
matiske studier. Af disse bistudier var der dog et, som har været
ham til ikke ringe nytte, studiet af fransk, hvori han dog allerede
fra för af var ret vel hjemme; han havde selv forinden dette tidspunkt,
som vi have seet, benyttet sig af dette sprog for sine videre arbeider.
Selvfölgelig var dog hans yndlingsfag, som forhen, det, hvorom alle
hans tanker og interesser dreiede sig; og den relative sparsomhed i
produktionen, der nu indtræder, er vistnok kun et kjendetegn paa,
at det er större ting, som forberedes.
Som det vil erindres, havde Abel allerede som discipel af kathc
dralskolen forment sig at være i besiddelse af lösningen af den al
mindelige ligning af ste grad. Degens svar bragte ham vel til at
erkjende, om ikke forud, at han her havde taget feil, og at hans stolte
bygning var styrtet sammen. Istcdetfor som Jacobi at give slip paa
58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
