Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1 - Literaturöfversikt - Fridericia, J. A.: Odhner, C. T.: Sveriges deltagande i Westfaliska fredskongressen etc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Literaturöfversikt.
et T. ODHNER, Sveriges deltagande i westfaliska fredskongressen ocli grund
läggningen af det svenska väldet i Tyskland. (Aftryck ur Kongl. Vitterhets
Historie och Antiqvitets Akademiens handlingar). Stockholm, 1875.
Der er ikke mange tidsrum af den nyere historie, der i de senere årtier
cre blevnc underkastede en så omfangsrig behandling, som tilfældet er med
trediveårskrigens første afsnit. Hvad der har bidraget til at forøge den hi
storiske literatur på dette punkt, er uden tvivl den omstændighed, at ethvert
af de partier, som i hin tid trådte hinanden i møde med våben i hænder, nu
har fundet sin repræsentant indenfor historikernes kreds. For kejseren, ligaen
og Vallenstein, for Sachsen og Brandenborg, for Sverig og Frankrig, for dem
alle er der trådt mere eller mindre heldige forsvarere i skranken, drevne frem
for en stor del ikke alene af historisk interesse, men også ved deres syrn
pathier i de moderne partistridigheder, hvis lighedspunkter med det syttende
århundredes de ofte have gjort större, end de i virkeligheden have været.
Kampen er ikke sjældent bleven ført med en lidenskabelighed, der hverken har
gjort den historiske videnskab ære eller tjeneste. Følgen af denne tilbøjelighed
til i fortiden at ville forsvaie eller angribe nutiden har imidlertid også været
den, at trediveårskrigens senere afsnit ere bievne forsörate. Jo mere nemlig
principerne under kampens udvikling fordunkledes, og jo stærkere egennyttige
ibrmål toge luven fra de mere ideelle bestræbelser, desto mindre har man
følt lyst til at vende sit blik derimod. Fra kejser Ferdinand ILs død blive
de nye værdifulde bidrag til trediveårskrigens historie kun få. Desto glæde
ligere er det derfor, at en af Sverigs anseteste historiske forfattere, professor
Odhner i Lund, har beriget literaturen med en monographi over denne periode.
Odhner har gjort det, der blev kampens resultat for hans fædreland,
Sverigs deltagelse i den vestphalske fredseongres og grundlæggelsen af dets
magt i Tyskland, til genstand for sine undersøgelser. Ved et omhyggeligt
studium af den trykte literatur*) og grundige efterforskninger i arkiverne i
Stockholm, Paris, Dresden, Vien, Miinchen og Venedig er det lykkedes ham
at kaste nyt lys over mangt et punkt i hin berømmelige congres’s historie;
med beherskelse af stoffet og sikkert omdømme fører han os igennem de
vidtløftige forhandlinger; tråden slipper ikke for læseren, om det end kunde
traskes, at forf. noget bredere vilde have udmalet de forskellige afgørende
synspunkter og til gengæld måske sammentrukket sin fremstillings sidste af
snit noget mere. Anmelderen skal til et overblik over bogens resultater knytte
nogle enkelte bemærkninger.
I en længere indledning skildrer forf. Sverigs stilling i Tyskland fra
Gustav Adolfs landgang. I sin opfattelse af det nu vel næsten fra alle sider
sete spørgsmål om bevæggrundene for den svenske konge til hans deltagelse i
den tyske krig lægger han vægten på det politiske synspunkt som det nær
mest liggende, men fremhæver tillige, at dette ved forholdenes natur og kon-
*) Af större samlinger til congressens historie synes Gaertner, Westphälische Friedens
Cautzley T. I—9, Leipzig 1731—38 at være undgået forfins opmærksomhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
