- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1878 /
70

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1 - Literaturöfversikt - Fridericia, J. A.: Odhner, C. T.: Sveriges deltagande i Westfaliska fredskongressen etc.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORDISK TIDSKRIFT.
gens «gen charakter var uadskilleligt fra det religieuse. Indenfor det politiske
omrade bestemmer han atter kongens formål som i sit udgangspunkt defensivt:
krigen var oprindeligt en forsvarskrig. Det forekommer aura., at forf. herved
for lidt har seet hen til betydningen af sammenhængen mellem Gustav Adolfs
tyske krig og hans forgængeres politik. Ligesom Karl IX:s kampe imod
Polen i sig indeslutte et religieust moment, der bidrog til at göre det muligt
for Gustav Adolf at blive protestantismens forkæmper i Tyskland, således var
jo vasaslægtens blik allerede fra Erik XIV:s tid rettet mod Østersøens sydkyst,
og erobringsplanerne havde indgået en uadskillelig forbindelse med forsvars
formålet. Østcrsoen som ”voldgrav” og Pommern som ”contrescarpe” skulde
dække den svenske fæstning, men de skulde bægge først erobres, og bægge
skulde de, som forf. selv med skarpsynethed betoner, benyttes i erobringens
tjeneste til finansielt udbytte. Forf. undersøger dernæst spørgsmålet om ud
viklingen af Gustaf Adolfs tyske planer, særligt med hensyn til Pommerns
erhvervelse, og dvæler fortrinsvis ved hans tanke om at lette denne og skabe
en nordisk protestantisk stormagt ved en ægteskabsforbindelse mellem den
brandenborgske kurprins og sin egen datter. Men planen glipper, han selv
dør, og Sverigs stilling i Tyskland ryster i sin grundvold. Det pommerske
spor gsmål gør ende på den gode forståelse med Brandenborg, og Nørdlingér
slagct tabes. Det øjeblik kommer, hvor Axel Oxenstjerne ikke alene tænker
på at overlade de tyske protestanter, der i hobetal falde fra forbundet med
den svenske krone, til deres skæbne, men også på at opgive tanken om
territorial satisfaction. Da skånes Sverig for denne ydmygelse ved Branden
borgs hårdnakkede fordring på, at det skal antage Pragerfreden, der havde
sikret kejseren hans herredømme og stærkt begrændset protestantismen. Kam
pen blusser op påny; hver gang lykken begunstiger de svenske våben, står
Oxenstjerne bestemt på de tre hovedbetingelser for fred: afståelse af Pom
mern, i hvert fald af Forpommern, amnesti for de tyske fyrster og udbetaling
af lønning til soldaterne. Men Sverig ser sig nødsaget til at søge støtte hos
Frankrig, der forfølger sine egne formål; striden bliver stedse mere endeløs
og stedse mere ødelæggende for Tyskland. Endnu have de to ikke tyske magter
dog ikke nøje forbundet sig. En række underhandlinger begynder, vidnesbyrd
om til hvilken højde diplomaternes rænkespil var drevet. Offentligt forhandle
Frankrig og Sverig om forbund indbyrdes og om fælles fredsunderhandling
med kejseren; hemmeligt forhandler Sverig om separatfred med kejseren; denne
er rede til at ofre Pommern trods Kurbrandenborgs modsatte interesser; sam
tidigt ægger han kongen aP Danmark,- hvis fredsmægling er antagen af bægge
parter, til krig imod Sverig, og vidtforgrenede spanske planer lægges om et
combineret angreb på dette rige. Men disse planer blive til intet; året 1640
bliver det afgørende år i trediveårskrigen, afgørende især for Spaniens euro
pæiske betydning. Brandenborg fjæruer sig under sin nye kurfyrste Frederik
Vilhelm fra kejseren, og Frankrig og Sverig slutte forbund på den betingelse,
at de gensidigt ville hjælpe hinanden til satisfaction. Da lykkes det Christian
IV at gennemføre præliminærfreden i Hamborg, hvorved den endelige freds
congres berammes til at afholdes i Miinster og Osnabriick; han håbede som
mægler at kunne forhindre Sverig fra erobringen af Pommern, der vilde være
en trudsel mod hans eget riges hjerte.
Skulde aum. rette nogen indvending mod forhus interessante fremstilling
af disse forviklede underhandlinger, turde det nærmest blive den, at han noget
for lidet dvæler ved de danske mæglingsforsøg, som jo dog adskilte sig fra
mange af de andre lignende ved at have et formål, der på det nøjeste berørte
den svenske politik, og som endte med at blive det virkningsfuldeste af dem
alle. Uden at krænke sit i forordet angivne princip, ikke at ville udgive sine
70

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:12:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1878/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free