Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 2 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 2. Bronzealderen - VI. Den yngre Bronzealder i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
stande, i det mindste delvis, næppe endnu vare forsvundne, havde Bron
zekulturen her faaet fuldstændig Overhaand. Som en Fölge af oprin
delige Paavirkniuger fra forskjellige Sider og af stedlige Forhold og
Udviklinger, maatte dog visse Ejendommeligheder baade i Smag og i
andre Retninger gjöre sig gjældende i de forskjellige Landsdele, sik
kert nok lige ned til Bronzealderens Slutning. Ikkun i de store Ho
vedtræk var derimod en fremtrædende Ensartethed raadende.
Til Forskjel nemlig fra Klippelandene Nord-Sverige og Norge,
hvor upaatvivlelig Jagt og Fiskeri vedvarende udgjorde et af Befolk
ningens Hovederhverv, der ogsaa godt lod sig fremme med simplere
Redskaber af Sten og Ben, var i de danske Lavlande Jagten og Fiske
riet endnu mere end i den yngre Stenalder trængt tilbage af Kvægavl
og Agerdyrkning, Oplysende i saa Henseende er det, at Pilespidser
og Fiskekroge af Bronze, som selv i sydligere Lande vare almindelig
udbredte under Bronzealderen, ikkun yderst sjælden forekomme i
Danmark og det övrige Norden. Saa vel- Helleristninger i det sydli
gere Skandinavien som Fund i og udenfor Grave af Huder og Knokler
af Husdyr, end videre af Bidsler og Hesteprydelser, Afbildninger af
Hestehoveder m. m. godtgjöre, at Bronzealderens Folk her have haft
en fuldt udviklet Husdyrstand, og at Hesten har været benyttet baade
til Ridning og Vognkjörsel. Endogsaa sraaa Vogne, helt af Bronze,
og forskjellige Beslag til lignende Vogne ere gjentagne Gange komne
for Dagen. Om Agerdyrkning vidne ikke alene flere af de nævnte
Helleristninger, forestillende forspændte Plove, men ogsaa Fund af
Hvede- og Hirsekorn tillige med Straa, Ax og Avner, hvormed endel
Bronzesager henlaa omsvöbte inden i et Bronze-Hængekar i en Mose
paa Lolland, som endnu den Dag i Dag udmærker sig ved sin for
trinlige Hvedeavl. Under saadanne Omstændigheder kan det næppe
betvivles, at man, som i andre Lande, har dyrket flere Kornsorter,
navnlig Byg, ogsaa for (’ølbrygningens Skyld, og at man tillige har
havt Biavl for at skaffe Mjöd og desuden Vox, som i særlig Grad
synes at have været anvendt til Former ved Støbning af de finere
Bronzesager.
Af stor Betydning for det indre Samkvem i det af Havet adsplit
tede og overalt beskyllede Norden, ja for mere vidtstrakte Handels
forbindelser med andre Lande var end videre Söfarten, som nu fik et
hidtil ukjendt Opsving. Saa længe Indbyggerne i Norden ikke vare i
Besiddelse af Værktoj af Metal, maatte de lade sig nöje enten med
Baade, dannede dels af svære, udhulede Træstammer dels af Træspanter,
overtrukne med Dyrehuder, eller i alt Fald med saadanne större, af
Planker møjsommelig sammenføjede Fartöjer, som flere Stenalders-Folk
i Sydhavet endnu indtil vore Dage have benyttet. Först ved Indførel
sen af Metalredskaber blev det muligt at paabegynde en bedre Skibs
bygning. Det er imidlertid indlysende, at Bronzealderens nye Folk,
116
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
