Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 2 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 2. Bronzealderen - VI. Den yngre Bronzealder i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS FORHISTORIE.
som til Lands op igjennem Europas Midte vare indkomne til ’Egnene
ved Ostersöen, og som hidtil kun havde haft Brug for Baade og min
dre Fartöjer til Besejling af Indsoer og Floder, ikke strax kunde före
en egenlig Skibsbygningskunst med sig. Men aldrig saa snart vare
de bosatte ved Nordens Havkyster og dybe Fjorde, för Nødvendigheden
maatte lære dem at bygge större og stærkere Skibe, hvormed de kunde
vove sig ud paa de af Storme saa jævnlig oprorte, farlige Have. Paa
mindre Stene, faste Heller saa vel som paa forskjellige Bronzesager
forekomme ogsaa mangfoldige Afbildninger af Skibe, brede agter og
spidse i Stævnen. De ere ofte flere i Tal og ordnede i Rækker paa
en saadan Maade, at det gjör Indtrykket af, at Skibene ikke have været
anvendte udelukkende til fredelig Fan’d, til de bestandig tiltagende
Forbindelser for Samkvems og Handels Skyld med nærmere og fjærnere
Egne, men hyppig tillige til formelige Kampe til Sös, hvis Minde man
netop ved nogle af de anseligere Helleristninger har villet forherlige.
Under Bronzealderen og indenfor Nordens egne Grænser blev dog
ikke alene saaledes Grundvolden lagt for den Duelighed i Skibsbygning
og for den krigerske Sömandsaand, som længere ned i Tiden skulde give
Nordboerne et saa særeget Præg. Til Udviklingen af den krigerske
Aand i det bele havde Bronzealderens Folk fra först af medbragt
kraftige Spirer, som efter Helleristningernes jævnlige Fremstillinger af
Kampe, ogsaa til Lands, ja selv mellem Krigere til Hest, og efter an
dre Mindesmærkers Vidnesbyrd, slog godt an i den nordiske Jordbund.
Kun et krigersk Folk kan være vedblevet gjennem hele Bronzealderen
i det afsides Norden at anskaffe sig og sætte höj Pris paa de prægtige,
altid kostbare Sværd, Dolke, Spydspidser, Oxer, Hjælmprydelser, Skjolde,
Lurer m. m., som i den rigeste Afvexling og i forbausende Mængde,
hyppig i Forbindelse med Fyrstene eller lldtöj, stadig fremdrages af
Grave, Marker, Soer og Moser. Imidlertid ser det dog ud til, at man
dengang i Reglen kæmpede til Fods og i alt Fald kun ganske und
tagelsesvis, höjst maaske for de överste Hövdingers Vedkommende, til
Hest; thi Levninger af Heste og Ridctöj findes sjælden eller aldrig i
Bronzealderens Krigergrave, men mest i Moser fra en oven i Kjöbe
sildig Tid af Bronzealderen. Til den i det hele pragtfulde krigerske,
ofte af Guld skinnende Udrustning baade for Mænd og som de,
synes tillige for Kvinder svarede Dragter vævede af Uld, prydede
med Frynser og Bælter, stundom i forskjellige Farver. Flere slige
fuldstændig bevarede Dragter fra Grave med Kister af udhulede Egestam
mer paa den jyske Halvö vise, at i det mindste her bar Mændene Tröjer
Kapper og kunstig vævede Huer, stundom afen egen Art tykt Filt, meget
lignende de Hovedbedækninger, som den Dag i Dag bruges af Almuen paa
sine Steder i Ungarn; mærkeligt nok synes man dengang endnu ikke at
have haft Benklæder, hvorimod Benene mulig have været ornviklede med
smalle Töjstykker. De for Bronzealderens Krigerfolk saa vigtige Sværd,
117
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
