Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 2 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 2. Bronzealderen - VI. Den yngre Bronzealder i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
Europa. Paa Grund af den Pris, hvori baade den tinblandede Bronze
og Guldet maa have staaet, ere disse Fund vel for det meste nærmest
at betragte som hengjemte Værdier, især paa en Tid, da myntede Penge
endnu ikke vare kjendte. Men deres Mængde er altfor stor og deres
indre Overensstemmelse altfor slaaende, til at de alle eller de fleste
af dem kunne være tilfældig, under farefulde Forhold skjulte Skatte.
I Lighed med de allerede under den yngre Stenalder iagttagne mærke
lige Kjendsgjerninger synes de snarest at hidrøre fra ældgamle religiöse
Forestillinger, i Fölge hvilke man har troet, at man ved Nedlægnin
gerne af værdifulde Sager som et Slags Offringer til Guderne skulde
kunne erhverve sig Gudernes Gunst baade i dette og i det tilkommende
Liv, ja at man maaske endogsaa selv vilde komme til at nyde Brug
og Gavn af de nedlagte Kostbarheder i den anden Verden.
Til Afgudsdyrkelsen i Bronzealderen hörte upaatvivlelig andre, al
Gilder ledsagede Ofiringer navnlig af Dyr, hvis Knokler derfor heller
ikke mangle ved de ovennævnte Offerlevninger, og maaske af og til
af Mennesker, t. Ex. især af Krigsfanger. Herpaa tyde saa vel billed
lige Fremstillinger (i Kivike-Graven) som de forhaandenværende mange
prægtige Skaale og Kar af Guld og Bronze. Til Brug ved Offergilder
anvendtes vistnok desuden nogle store Bronzevaser, der ere fundne
stillede ovenpaa de særegne, för omtalte sraaa Vogne af Bronze. Selv
till Rögelse var Stoffet til Stede baade i Ravet og i de tykke, runde
og flade Harpixkager, hvoraf gjentagne Gange flere samlede ere op
gravne af Moser. Ogsaa de hidtil alene i Moser trufne store Lurer
kunne (efter Billederne i Kivike-Gravcn) have tjent, foruden til Kamp,
tillige som endnu i Indien til Forherligelse af religiöse Højti
deligheder. Det er heller ikke usandsynligt, at nogle aabne, massive
Guld-Armringe, der ende i store Knopper og fremvise Spor af Slid,
have haft samme Anvendelse som de fra den senere hedenske Tid be
kjente kostbare, aabne Edsringc, der henlaa paa Stallen eller Alteret
i Gudehusene, hvor de tillige ved festlige Lejligheder vare til Brug
for Goderne eller Offerpræsterne. For en endogsaa pragtfuld Afgudsdyr
kelse var der overhovedet allerede dengang ikke nogen Mangel paa de
nödvendige Forudsætninger.
I det Enkelte at udrede Datidens Gudetro er endnu ikke muligt. Den
fremtidige sammenlignende Forskning vil det være forbeholdt at paapege
de Forestillinger, som sikkert engang vare et Fælleseje for Bronzealderens
Folk baade i Syd og Nord, og som nok turde ligge paa Bunden af Almuens
Overtro og af nogle af de ældste, indbyrdes mærkelig overensstemmende
Myther og Sagn hos flere, nu vidt fra hverandre boende Folk i Europa.
I det skandinaviske Norden er der imidlertid al Grund til at antage, at
den Betydning, Øxen eller Hammeren alt i Stenalderen havde som religiöst
Symbol, ikke er bleven svækket i Bronzealderen. 1 Kivike-graven ses
indhuggede, aabenbart symbolske Øxefigurer, der gjentage sig ved lig-
120
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
