Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 2 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 2. Bronzealderen - VI. Den yngre Bronzealder i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS FORHISTORIE.
nende indslaaede Tegn paa Öxer og Hamre af Bronze. Som et tilsvarende
Minde om en ogsaa i Grækenland fra Stenalderen ind i Bronzealderen
fortsat Anvendelse af Öxen som Symbol fremtræde guldindlagte Öxefigurer
paa et i det ethnografiske Museum her opbevaret græsk Bronzesværd.
Paa Marker og i Moser i Danmark og Sverige er ligeledes fundet ad
skillige, udenfor Norden hidtil ukjendte, mærkværdig store, med Guld
belægninger og Ornamenter rigt prydede Oxehamre af Bronze i Form
lignende Kivike-gravens symbolske Öxefigurer —, som dels ere massive,
dels paafaldende tyndt stöbte over en indvendig tyk Lerkjærne, men som,
efter Forarbejdelse, Udsmykning og Form, ved Skafthullets Anbringelse
yderlig i den ene Ende og ved en deraf fölgende uheldig Fordeling af
Tyngdepunktet, alle synes at have været lige uskikkede til egenlig prak
tisk Brug. Uvilkaarlig henledes derimod ved dem Opmærksomheden
paa Saxo’s Beretning om den danske Konge Niels’s Sön Prinds Magnus,
der (ved Aar 1130 e. Kr.) fra et af ham paa en O i eller ved Götaland
i Sverige forstyrret Afgudstempel hjembragte som Bytte nogle svære
Kobberhamre ("malleos joviales"), der som Symboler paa den tordnende
Gud, Thor, havde henligget i det gammel-hedenske Gudehus. Ved til
svarende, forhen Tid efter anden foregaaedc Odelæggelser af andre Gude
huse kunne mange af de til Afgudsdyrkelsen horende Gjenstande være
bievne skjulte af de Troende eller endog med Foragt være henslængte af
Forstyrrerne i Soer eller nuværende Moser, hvor de i vor Tid igjen saa
jævnlig bringes for Dagen.
Af Mangel paa Levninger fra Bronzealderen af Skrift og Sprog vi
des vel intet bestemt med Hensyn til Herkomst og Slægtskab om de
Syd og Nord for Ostersöen boende, i det mindste paa selv samme Kultur
trin staaende og ved livlige Forbindelser indbyrdes sammenknyttede Folke
færd, som saa længe, ja omtrent til Kristi Födsels Tid, og med saa stor
Kraft og Glans opretholdt den ellers alle Vegne i Europa, med Und
tagelse af Nord-Britannien og Irland, forsvundne Bronzekulturs ejendomme
lig udprægede Tilstande. Men de tæt bosatte, vaabendygtige Stammer,
som aabenbart ikke let lod sig underkue eller forjage, kunne, i alt Fald
i de förste Aarhundreder efter Jærnets begyndende Fremtrængen til Nor
den, ikke skjönnes at være synderlig vegne for helt fremmede Erobrere.
Stedsnavnene i Norden gjemme heller ikke, selv fra en saa forholdsvis
sildig Tid, Erindringen om galliske eller andre fra de senere skandinavi
ske Nordboer væsenlig forskjellige ældre Indbyggere. Endelig ommelde
historiske Beretninger baade nogle Aarhundreder för og lige ved Kristi
Födsels Tid Guttoner, Cimbrer, Teutoner og andre, især dog umiskjende
lig gotiske Stammer, til Dels mægtige ved Flaader, som bosatte enten i
Nærheden af eller omkring ved Östersöens Kyster. Det er derfor vistnok
i höjeste Grad sandsynligt, at Bronzealderens Folk, som i det skandinavi
ske Norden paa den Tid endnu kun ret havde bosat sig fast fra Oster
söens Kyster opad imod Mälar-Egnene og i det sydligere Norge, vare af
121
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
