Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 2 - Literaturöfversikt - Steenstrup, Johannes: Oversigt over Danmarks historiske literatur i året 1876
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
tionens indførelse i landet. Forf. fremhæver her, hvorledes siden Luthers
dage Tyskland havde været splittet i religiöse partier og Danmarks konge
som Hertug af Holsten set sig opfordret eller tvunget til at slutte sig til et
af disse partier, hvad der inddrog Danmark i fastlandets politik. Sundtolds
spörgsmålet og spørgsmålet om herredomraet over Ostersöen bragte desuden
Danmark i stadig strid snart med Sverrig, snart med Generalstaterne, hvilke
magter efter Kalmarkrigens ende endog forbandt sig med Danmark. Kristian
den Fjerde styrtede sig mere ledet af politiske end af religiöse motiver ind i
kampen i Tyskland, og det skyldes Wallensteins frygt for Sverrig og de hem
melige underhandlinger, som han på egen hånd indledte, således som Fri
dericia påviser, at Kristian den Fjerde uagtet sine store uheld i krigen dog
nåede så gunstige betingelser ved Lybekkerfreden. F. skildrer os de mænd,
som herhjemme havde indflydelse på rigets politik, mellem hvilke naturligvis
först og fremmest raå nævnes kongen selv, hvis urolige, altid handlelystne
sind ofte drev ham til ukloge foretagender; dernæst medlemmerne af rigsrådet,
af hvis liv og karakter forfatteren giver os pålidelige billeder. Endelig frem
stiller han de omslag og forviklinger, som Danmarks politiske stilling under
gik ved Gustav Adolfs fremrykken i Tyskland og under protestantismens veks
lende skæbner. Bogen slutter med freden i Prag, men det er forfatterens
plan at fortsætte med skildringen af Danmarks politik indtil 1660. I
Geheimearkivets årsberetninger for 1875 (VI, I) gives et bidrag til belysning
af den samme periodes politiske tilstande ved meddelelsen af Hannibal Sehe
steds beretning om sit gesandtskab til Madrid 1640—41 for at klage over
det danske skib »Christianshavns» anholdelse ved Teneriffa og over andre
mod Danmark begåede misligheder. En noget senere tid belyses af »Akt
stykker og Breve vedkommende Korfits Ulfeldts og Leonora Christines Lös
givelse af Fangenskab paa Bornholm i December 1661», meddelte af S. Birket-
Sraith i Danske Magasin (IV, 3), hvor tillige af Fridericia meddeles »Fyrstelig
Taiikering, en Forestilling rettet til Chr. V. af en Unævnt kort efter hans
Tronbestigelse.» Endelig må erindres G. G. Lorenzens afhandling om Ulrich
Petersen og hans Manuskripter om Slesvig, meddelt i Danske Samlinger (IV, 4)
og G. Brunns nye Bidrag til Curt Ådelaers Historie, samt de efter Allens
efterladte papirer udgivne Svenske Relationer fra 1679—99, begge ligeledes
i Danske Samlinger (V, I, 2).
Nærmest til de nævnte skrifter slutte sig en række vigtige Bidrag til den
indre historie i det 16:de og 17:de årh., mellem hvilke först og fremmest
raå nævnes det af det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab udgivne arbejde
»Tyge Brahes meteorologiske Dagbog», der tillige med den af F. B. Friis be
gyndte udgave af Breve fra og til Tyge Brahe (Tychonis Brahei et ad eum
doctorum virorum epistolæ, fase. I) kan betragtes som mindeskrift om at det
i 1876 netop var 300 år siden at kong Frederik den Anden forlenede Tyge
med öen Hveeu, hvor han byggede sine mærkelige slotte, der skulde blive et
hjemsted for videnskaben. Dagbogen, der er holdt paa Uraniborg i årene
1582—97 af forskjellige af Tyges elever og som nu bevares i hofbibliotheket
i Wien, af hvilket Friis har fremdraget den, giver for hver dag af de 16 år,
for hvilke den er fört, oplysninger om vindens retning, vejrets beskaffenhed
og forandring i löbet af dagen og om alle de fænomener, som viste sig på
himlen, ligesom den også kortelig optegner begivenhederne pä öen. Uagtet
dagbogens opgivelser ikke tilfredsstille nutidens fordringer til meteorologiske
tabeller, ere de dog så udforlige, at Meteorologen Foul la Gour efter dag
bogen har kunnet opstille tabeller i nutidens former og deraf udregne på
lidelige resultater. Når det erindres, hvor besynderlige forestillinger man i
almindelighed gjör sig om de forandringer, klimaet skal have undergået i den
174
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
