Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 2 - Literaturöfversikt - Steenstrup, Johannes: Oversigt over Danmarks historiske literatur i året 1876
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITERATURÖFVEHSIKT.
historiske tid (vi minde eksempelvis om at det 1807 i det engelske underhus
blev fremsat, at der nu til dags ikke kunde være tale om at en frost kunde
tillægge bælterne sålfedes som på Karl Gustavs tid, thi Danmarks klima var
på grund af sumpes udtørring, skoves omhugning og det forbedrede agerbrug
blevet et helt andet) er det mærkeligt at læse Hr la Cours resultater, der
vise os, at klimaet så godt som ikke har forandret sig, at antallet af snedage
til eks. omtrent er det samme som nutidens, at der mellem 1000 dage er 11
haglvejrsdage som nu, ja at visse maxima og minima i varmeforandringen
indtræffe netop på de selv samme kalenderdage som i nutiden; da nu disse
sidste, ligesom alle andre vejrfænoraener, skyldes et helt kompleks af virkende
kræfter, tör man vist antage, at den normale anordning af luftstromme ra. m.
ligeledes er uforandret.
De nöjagtige statistiske oplysninger om vort lands finantser gå ikke
meget længere tilbage end til Frederik den Andens dage. I et arbejde over
»Frederik den Åndens Statshusholdningo har chefen for rentekammerarkivet
Jahan Grundtvig sögt at kaste lys over finantsernes tilstand på dette tidspunkt
navnlig ved benyttelse af de såkaldte rigens eller rentemestrenes regnskaber.
På grund af den mængde forskellige møntsorter, hvori summerne i disse og
andre regnskaber fra samme tid angives, ere disse kilder imidlertid meget
vanskelige at benytte, og kun en mand med Grundtvigs kendskab til hin tids
pengevæsen vilde være i stand til at drage udbytte af dem. Forfatteren giver
os nöjagtige oplysninger om landets samtlige indtægter og udgifter, om de
fioantsielle foretagender i anledning af syvårskrigen, om ordinære og ekstra
ordinære skatter, om forholdet mellem kongens kasse og statskassen, og ved
talrige bilag belyses fremstillingen. Man har som bekjendt tillagt Frederik
den Andens berömte minister Peder Oxe store fortjænester af finantsvæsenets
ordning, og Grundtvig har også i et særligt afsnit undersøgt denne, mands
betydning, i det han tillige vender sig polemisk mod Dr Troels Lund, der i
nogle i 1875 udkomne nhistoriske Skitser» havde sögt at fremstille Peder Oxe
som den geniale statsmand, der ved anvendelse af forskellige nye skatteformer
og ved at sætte udgifterne på en fast og mere sparsommelig fod bragte landet
bort fra en pekuniær ruin. Grundtvig bestrider, at denne opfattelse stemmer
med kilderne, og kan ikke finde noget særligt mærkeligt ved Peder Oxes
finantsbestyrelse. Dr Lund har optaget handsken og drager endog kampen
ind på modstanderens eget område,1) i det han bestrider at rentemesterregn
skaberne kunne benyttes som hovedopgörelser, al den stund de dog kun ere
regnskaber over den mindre del af statens penge, som har passeret rente
kammeret. Til bedre forståelse kan anföres hvad Dr Lund har fremdraget,
at den samtidige franske udsending i Kjöbenhavn Charles Dancey udtaler, at
Peder Oxe bevægede adelen til at udrede en så betydelig krigshjælp »som
aldrig nogen konge tilforn havde erholdt», nemlig en trediedel af alle adelens
indkomster, hvilke penge »ikke kom mellem kongen af Danmarks hænder»,
men bleve overgivne nogle adelsmænd. Regnskaberne udvise som indtægt af
denne skat kun 25,000 daler, hvad der endog er mindre end den sum, præ
sterne og degnene udredede tilsammen. I fölge Grundtvigs opfattelse må
skatten virkeligt ikke have indbragt mere, men dette resultat anser Lund for
umuligt, og han finder grunden til at en större sum ikke anföres, simpelthen
deri at skatten ordentligvis ikke er bleven indbetalt i rentekammeret, således
som Dancey udtrykkeligt beretter. Hvis Lund har ret i sin opfattelse af
regnskaberne, mister Grundtvigs oversigt over finantsernes almindelige status
’) De udvekslede stridsskrifter ere: Lund, om Peder Oxes Firiantsheatyrelse, et Svar til
Kontorchef Grundtvig; Grundtvig, Peder Oxes Finanisbestyrelse, et forsvar; Lund, afsluttende
bemærkninger om Peder Oxes Finanisbestyrelse-, Grundtvig , Belysning Hl Striden om Peder Oxe.
175
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
