Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 3. Jærnalderen - VIII. Den ældre Jærnalder i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
Mængde paa fælles Begravelsespladser, forekommer af Gravgodset, der
ofte har været henlagt paa Ligbaalet, især Vaabnenc ikke sjælden
forsætlig sammenböjede eller itubrudte. Som i Bronzealderen, findes
ogsaa fra denne Tid i Moser og paa Marker ikke faa, aabenbart med
Hensigt og vistnok til Dels i religiöst Öjemed nedlagte Vaser, Kasse
roller, Bægere og Smykkegjenstande, skjönt sjældnere, end för, Vaaben
og Redskaber. Temmelig hyppig forekomme tillige smaa, stundom
med Guld og Sölv prydede romerske eller halv-romerske Bronze
statuetter, der ikke uden Grund kunne anses for ogsaa i Norden at
have tjent som Gudebilleder. Selv af större romerske Brouzestatuer
ere afbrudte Hænder opdagede baade paa den jyske Halvö og i Fyn.
De for samtlige Grav-, Mose- og Markfund i Reglen karakteristiske
Kar, Kasseroller, Drikkehorn og Bægere synes navnlig at hentyde
paa en vedvarende jævnlig Afholdelse af Grav- og Offergilder.
Paa disse mere aandelige Omraader skulde en större Forandring,
navnlig med Hensyn til Gravskikkene, först længere frem i Tiden
indtræde, og da samtidig med andre, upaatvivlelig mindre fredelige
Omvæltninger. Efter at den ældste romerske eller halv-romerske
Kulturstrømning i det tredje og hen i det fjerde Aarhundrede til sidst
havde, dels fra den jyske Plalvö og dels fra Meklcnborg eller endnu
östligere Egne paa Ostersöens Sydkyst, faaet en noget jævnere Ud
bredelse op over de nordlige Lande, omtrent vel saa vidt mod Nord,
som Bronzealders-Folket tidligere havde været fuldstændig fast bosat,
altsaa nærmest kun til den 59:de Breddegrad, blev den aflöst af en
yngre, ligeledes halv-romersk Strömning, der dog nu, med Undtagelse
af talrigere romerske Monter, næsten ikke mere förte rent romerske
Sager med sig. Alle Gjenstande bære Præg af en stærkere blandet,
romersk-provinsiel og gerrnanisk-barbarisk Kunststil, som aabenbart
efterhaanden paa det ældre Grundlag for længst var opstaaet i Egnene
ved Donauen og Rhinen henimod Romerrigets og den romerske Kulturs
begyndende Forfald, men som först senere (næppe forud for Aar
400 e. Kr.) paa de store Folkevandringers Tid og under de mægtige
Rörelser, der ledsagede Romerrigets Undergang, trængte sig frem til
eller ud over det fjærne og vidtstrakte skandinaviske Norden.
Som alle forud gaaede Kulturbevægelser var imidlertid ogsaa
denue Strömning tidligere udbredt over Nord-Tyskland, hvor den
gjennem Fundene lader sig paavise ikke alene i Hannover og Mek
lenborg, men langs Östcrsöens Sydkyst lige hen i Östersö-Provinscrnc.
Mellem disse afsides mod Ost liggende, af fremmed Kultur forhen
altid först sildig berörte Egne og de sydligere romerske Nybygder i
Donau-Landene var nemlig nu, især ad de alt i den yngre Bronze
alder stærkt befarede Floder Oderen og Weichselen, aabnet en livli
gere, tilmed i sine senere Fölger vigtig Forbindelse, som vedlige
holdtes ved mellemboende, beslægtede gotiske Folkefærd. Ad for-
206
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
