Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 3. Jærnalderen - VIII. Den ældre Jærnalder i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS FORHISTORIE.
skjellige Veje fra Rhinen til Weichselen blev saaledes de Öst og Syd
for Östcrsöcn levende gotisk-germaniske Folk först ret delagtige i
den höjerc Dannelse, selv med en begyndende, særegen Runeskrift,
som deres sydligere bosatte Frænder for længst under oprindelig
romersk-barbarisk Paavirkning havde tilegnet sig. Med den nye
Kultur fulgte tillige for en Del en ny Gravskik, idet Ligene ofte
blev nedlagte übrændte enten i Kæmpehøje eller, efterhaanden liere ved
Siden af hverandre, i saakaldte Rækkegrave under Jordens Overflade,
og med et rigt Udstyr af Bronzekar, Kasseroller, Sier, Bægere af Sölv
og Glas, Smykker o. desh, men sjældnere med Vaaben. I disse Grave
forekomme oprindelig ikke Spor af den för almindelige forsætlige
Odelæggelsc ved Böjning eller Itubrydning af Gravgodset, hvorimod
de talrige, til Dels prægtige Kar og de i eller ved dem nedlagte
Dyrcknoklcr godtgjöre, at Afholdelsen af Grav- og Offergilder ikke
alene maa være bleveu fortsat, men endog maa have modtaget en
betydelig og kostbar Udvidelse. For förste Gang indkom ogsaa fra
nu af romerske Sölvmönter, de saakaldte Denarer, i större Mængde
til Egnene ved Östersöcn. De yngste af dem ere prægede i förste
Halvdel af det tredje Aarhundrede e. Kr. Men ligesom det maa
have varet ikke saa kort Tid, inden de fra Rom massevis naaede op
til Ostersöen, saaledes synes de at have været i Omlob hos Barbarerne
endog meget længe efter deres Udprægning, af hvilken Aarsag de i
Östersö-Landene ofte ere næsten helt udslidte. Deres Forekomst i
Fundene her vil derfor ikke kunne hindre, at flere af disse Fund
maa henføres til det fjerde eller endog i Reglen snarest til det femte
og sjette Aarhundrede, i Særdeleshed da der i Grave i Danmark med i
övrigt omtrent ensartet og samtidigt Indhold snart findes en ældre
Denar og snart igjen en ulige yngre romersk Mönt fra Slutningen
af det fjerde Aarhundrede.
Efter samtidige Mindesmærkers utvivlsomme Udsagn havde saa
ledes den romerske Kultur i langt videre Udstrækning, end de skrift
lige Efterretninger lade formode, övet en mægtig Indvirkning paa de
af Romerne ingensinde undertvungne nordligere boende barbariske
Folkefærd helt op til Ostersöens Kyster, hvor den dog optraadte noget
forskjellig i de forskjellige Egne, idet navnlig de nye Gravskikke ikke
overalt strax blev lige stærkt udprægede. Paa en Maade havde Ro
merne derved væsenlig bidraget til at styrke og ruste Barbarerne
i de Kampe, som hen i det femte Aarhundrede endte med det
vestlige romerske Riges Tilintetgjörelse, og som fremkaldte saa mange
Folkcomflytninger i Europas forskjellige Lande. Om Forholdene
i det skandinaviske Norden paa den Tid har Historien saa godt som
intet sikkert at berette. Af desto större Betydning er Oldsagers og
Mindesmærkers Udsagn, i Fölge hvilke Norden i næppe synderlig
mindre Grad end det övrige Europa er blevet berört af den frem-
207
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
