Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 3. Jærnalderen - VIII. Den ældre Jærnalder i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS FORHISTORIE.
Saa karakteristiske, i hvert Fald om vidtstrakte og vistnok længere
fortsatte Kampe vidnende Fund ere heller ikke iagttagne fra noget
andet Tidsrum i det skandinaviske Norden. For förste Gang træffes
ogsaa nu Spor af en mærkelig höjt udviklet Krigsförelse med en lige
ledes fremmed, paafaldende rig Udstyrelse baade af Fodfolk og af
Ryttere. Om en i det Enkelte gaaende hensigtsmæssigere Udrustning
vidner bl. a. det for hver Kriger især saa vigtige Ildtöj, ja selv Fyr
staal, som i en kjendelig forbedret Form bares enten i Livbælter eller
hængende ved disse. Navnlig paa den jyske Halvö forekomme disse
Fund i anselig Mængde, fra det sydlige Slesvig til det nordligste
Vendsyssel. Da nu det lige overfor liggende Norge netop först paa
Mosefundenes Tid eller rimeligst noget senere er blevet næsten fuld
stændig bebygget, endog helt op til det nordlige af Nordlands Amt
under den 69:de Breddegrad, fölgelig til de dér fremdeles i en »ark
tisk» Stenalder levende finske Folks Grænser, og da der paa den jyske
Halvö, efter de ypperlige klinkbyggede Baade i Mosefundene at dömme,
alt dengang maa have været en for længst nedarvet, udviklet Skibs
bygning og Söfart, er det höjst sandsynligt, at en Del af Jyllands
ældre Befolkning under Trykket af Syd fra fremtrængende Erobrere
eller endog i Fölge med dem er gaaet over Havet til Norge, hvis
Befolkning, især mod Nord, hvor netop Spor af en ny Gravskik fra
nu af ere stærkt fremtrædende, derved fik en hidtil savnet Tilvæxt i
Forbindelse med en mere og mere fremherskende Anseelse og Kraft.
Fortrinsvis synes dog endnu kun Kystegnene her at være bievne be
byggede. Mellem Gravfundene fra den ældre Jærnalder i Jylland og
i Norge er i det hele en paafaldende indre Overensstemmelse i mange
Retninger kjendelig, kun med den Forskjel, at Gravskikkene i
Lighed med, hvad Forholdet var mellem Danmark og Nord-Tyskland
ere komne sildigere til Norge og længere have bevaret sig dér, end
i Jylland. De samme tidligere Gravformer med Brænding af Ligene,
med Nedlægning af de brændte Ben i Bronzekar med flere vedföjede
Lerkar inden i Stendynger eller til Dels större Stenkister, og med
en hyppig forsætlig Odelæggelse af Gravgodset, som i Jylland gjerne
hidröre fra den egenlige ældre Jærnalder, kunne derfor i Norges af
sondrede og fjærnere Fjældegne helt naturlig tilhore Mellem-Jærnalderen.
1 Norge som i det egenlige Sverige vil en fyldigere ældre Jærnalder
ganske samtidig med den ældre Jærnalder i Danmark overhovedet
næppe kunne paavises.
Om GB saadan Bevægelse fra Syd, upaatvivlelig nærmest gjennem
Elb- og til Dels Rhin-Egnene, op over Jylland og derfra mod Nord
og Ost vidne ikke alene mange af de i jyske og fynske Mosefund og
i samtidige Grave i Danmark og Norge forekommende Gjenstande
Ringbrynjer, Hjælme, Sværd, hyppig med damasceredc Klinger og
med Fæster belagte med Sölv og Elfenben, Spænder og andre Smykker,
209
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
