Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 3. Jærnalderen - VIII. Den ældre Jærnalder i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
brydende nye Tids voldsommere, men til sidst frugtbringende Om
væltninger.
Et nært Slægtskab, en fælles Kultur og uafbrudte Forbindelser
havde indtil da fra umindelige Tider aabenbart knyttet Befolkningerne
Nord og Syd for Ostersöen til hverandre. Det var derfor ikke at
vente, at det skandinaviske Norden skulde blive forskaanet for Efter
virkningerne af de store Folkebevægelser i Nord-Tyskland, der indtil
henimod Folkevandringstidens Slutning fremkaldtes ved Slavernes
mægtige Fremtrængen fra Rusland ud over det af gotiske Folk tid
ligere beboede östlige Nord-Tyskland lige hen til Elben og Holstens
Ostkyst, ja mulig endog senere, skjönt svagt, til det aller sydligste Lolland
og Falster, og ligeledes ved Anglernes og Saxernes (til Dels vel ogsaa
ikke faa Frisers og Jyders) Overflytning, især fra Elb-Egnene til det af
dem erobrede England. Under Fremrykningen af andre germaniske
Stammer, der indtog Anglernes og Saxernes forladte Bopæle og under
Sprængningen til forskjellige Sider, ogsaa mod Syd, af de fra Nord-
Tyskland ved Slaverne udtrængte Goter, maatte tvært imod snarest
nogle af de hjemlöse eller vandrende gotisk-germaniske Stammer ganske
naturlig komme til at vende sig mod Nord, hvor nær beslægtede Folk
alt vare bosatte, og hvor der endnu, fornemmelig i det hidtil tyndt
bebyggede Nord-Sverigc og Norge var Plads nok for en ny og anselig
Befolkning.
Til Bekræftelse herpaa viser det sig, at Indförelsen fra Nord-
Tyskland og Ostersö-Provinserne af den yngre, halvt provinsiel-ro
merske, halvt barbariske Kulturströmning med Gravlægning af Ligene
og med Brugen af Runeskrift vel henimod den ældre Jærnalders Af
slutning (omtrent ved Aar 400—450) kan i det sydlige, tæt befolkede
Norden være bleven forberedt og til Dels fremmet ved Fortsættelse
af ældre Handelsforbindelser, men at den væsenlig maa have været
ledsaget af hæftige og omfattende indre Kampe, hvorimod den i det
böjere og folketommere Norden er gaaet forholdsvis mere fredelig
for sig. I det mindste kjendes ikke hidtil hverken i Sverige eller i
Norge et eneste af de mærkelig talrige og saa temmelig samtidige
Mosefund, som paa den jyske Halvö og i Fyn, men endnu ikkun
enkeltvis i Sjælland og paa Bornholm, anskueliggjöre, hvor paafaldende
ofte man netop paa den Tid, tydelig nok efter vundne Slag, har
rundt om i Landet opsamlet en stor Mængde, i Norden forhen saa
godt som slet ikke kjendte Gjcnstande, henhörende til en i Marken
staaende Hærs Udrustning, i Forbindelse med sonderhuggede eller
spaltede Knokler af Heste, hvilket Bytte aabenbart, efter en i Oldtiden
vidt udbredt Skik, er blevet offret som Tak for Sejren til Guderne
eller særlig til Kampguden (Thor?) ved först at höje og ituhryde
Vaaben og Redskaber og ved derefter omhyggelig at nedlægge det
Hele, stundom endog i större, forhuggede Baade, i Soer eller Moser.
208
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
