Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 3. Jærnalderen - IX. Den yngre Jærnalder i Norden. A. Förste Tidsrum: Mellem-Jærnalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
Luxus, der næppe stod meget tilbage for den, som samtidig herskede
i de af Romerne tidligere berigede og forfinede vestlige Lande. Ganske
anderledes stillede derimod Forholdene sig i Egnene Syd for Ostersöen,
fra Elben til Ostersö-Provinserne, som nu helt ned imod Donau-Landene
blev bebyggede af slaviske, fra Rusland indvandrede Stammer, der vel
nok vare i Besiddelse af Jærn, men som hverken kunne skjönnes at
have medbragt nogen synderlig Udvikling eller at have været i Stand
til ret at optage de nær boende nordiske eller andre germaniske Folks
særegne, halvromersk-barbariske Kultur. Kun synes de tidlig at have
staaet i Forbindelse med eller at være bievne paavirkede fra det öst
romerske Rige med Hovedstaden Byzans eller Konstantinopel. I alt
Fald spores der omtrent i det sjette Aarhundrede i flere af de af dem
besatte Lande en vis, om end indskrænket Forbindelse eller Beröring
med det byzantinske Kejserdomme, der ogsaa giver sig til Kjende i
det höje Norden.
For förste Gang optræde nemlig nu i Norden, foruden vest-romerske,
tillige öst-romerske eller byzantinske Guldmønter, de saakaldtc ”Solidi”,
prægede i det femte og Begyndelsen af det sjette Aarhnndredc. Men
der maa selvfølgelig være hengaaet nogen Tid efter deres Udprægning,
inden de ad Oderen og Weichselen ere förte op til Ostersöen, hvor
de hyppigst findes paa Öerne Bornholm, Öland og Gotland, i det öst
lige Sverige, i Skaane, Sjælland og Fyn, men mindre hyppig i Jylland
og endnu sjældnere i Norge. 1 Almindelighed have de i Norden nær
mere tjent som Hals- og Brystsmykker, end som Penge, af hvilken
Aarsag de gjerne ere gjennemborede eller forsynede med Ösken. De
forekomme desuden i Forbindelse med en egen Art saa vel fremmede
som til Dels i Norden selv forfærdigede kostbare Guldsmykker, nemlig
svære dobbelte, ja selv af flere Led dannede Halsringe, Armringe,
Fingerringe, Spænder, Brystsmykker eller Brakteater, Sværdbeslag o.
desh, der stundom findes samlede som store Guldskatte med iblandedc
Stykker af Guldringe, Guldbarrer og Perler af Guld og Mosaik af be
tydelig Værdi: i Danmark (i Broholms-Fundet i Fyn) af over otte, og
i Sverige (i Trosa-Fundet i Södermanland) af endog ni og tyve Punds
Vægt i Guld. De træffes i det hele ikke, i alt Fald i större samlet
Mængde, i Gravene, men gjerne efter Fortids Sæd nedlagte paa
Marker og i Moser som hengjemte og vistnok navnlig i religiöst Öjcmcd
begravede Skatte. Baade Mönternes först i det femte, sjette Aarhundrede
i Byzans foregaaede Udprægning og de med dem fundne ejendommelige,
i Norden forfærdigede Efterligninger af romerske Mönter, de saakaldte
Guldbrakteater, der give bestemte Vink om en begyndende, til Dels
særlig nordisk Stil, vise hen til en sildig Tid af Mellem-Jærnalderen,
nærmest vel fra Slutningen af det sjette til det syvende Aarhundredes
Udgang. Mærkeligt nok synes Tilførselen til Norden af byzantinske
Guldmönter igjen tidlig at være blcven standset. Af de i Byzans i
216
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
