Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 3. Jærnalderen - IX. Den yngre Jærnalder i Norden. A. Förste Tidsrum: Mellem-Jærnalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS FORHISTORIE.
hele Tidsrummet mellem omtrent 580 og 850 udprægede Mönter ere
ingen, saa vidt endnu vides, uden i tilfældig Forbindelse med langt
yngre Skatte, naaede op til Norden.
Fra et tidligere Tidsrum af Mellem-Jærnalderen, maaske allerede
fra dennes Begyndelse i det femte Aarhundrede, hidrører en ikke
übetydelig Guldskat af Mönter, Smykker og större Stykker sölvblandct
Ringguld, men alene indeholdende vest-romerske, til Hængesmykker
benyttede Guldmonter, som ere opgravede i Danmark (ved Braugstrup
i Fyn). Da overhovedet saadanne anselige Guldskatte i Norden i Sær
deleshed ere betegnende for et oven i Kjöbet kort. bestemt begrænset
Tidsrum af Mellem-Jærnalderen, idet de i den følgende Vikingetid
sædvanligvis aflöses af tilsvarende Sölvskatte, og da de ved Mönterne
pege hen saa vel mod det öst- som det vest-romerske Rige, paa hvis
Grænser og Oraraade de barbariske Folk ved Folkevandringens Tid
fremkaldte saa vældige Rystelser, turde det blive et stort Spörgsmaal,
om virkelig de især dengang kostbare Guldsager alene ved Handel og
fredelig Færd i en, selv efter Folkevandringens Ophor, endnu længe
stærkt bevæget Tid skulde være indkomne til Norden, ja endog, sam
lede til en Vægt af næsten tredive Pund, til det nordlige Sverige. De
her först ved Mellem-Jærnalderens Begyndelse fuldt bebyggede Egne
frembød næppe endnu Gjenstande til Udforsel, som kunde skaffe en
saa overraskende Guldrigdom til Veje. Sandsynligere er det, at djærve,
kamplystne Mænd af Sveriges og det övrige Nordens nyere og ældre
Befolkning kunne enten fra Krigstjeneste i fremmede Hære, navnlig
hos Romerne, eller fra Deltagelse i barbariske Folks Krigs- og Plyndrings
tog i andre Lande, især paa Romerrigets Grænser, have medbragt Stammen
til en Rigdom, som senere paa forskjellig Maade, ogsaa ad udvidede
Handelsvcje, kan være bleven foröget. Paa noget Saadant hentyde
netop de i Fundene forekommende Blandinger af fremmede og bestemt
indenlandske Gjenstande.
Ikke aleno med det for længst kristelige byzantinske Kejserdomme,
men ogsaa med andre, senere kristnede og nærmere liggende Lande
maatte de hedenske Nordboer, især henimod Mellem-Jærnalderens sidste
Tid, komme i Beröring. Allerede i det fjerde Aarliundrcde var Kristen
dommen udbredt i Donau-Landene blandt gotiske Folk, som næppe
have været uden Samkvem med de beslægtede Goter ved Ostersöen.
I det femte Aarhundrede kristnedes Burgunderne ved Rhinen, og i det
sjette og syvende Aarhundrede trængte Kristendommen sejrrig frem i
Frankrige og England. Om endogsaa det hedenske Norden mod Syd
havde en god Formur mod Kristendommen i de vidtstrakte, ligeledes
hedenske, slaviske Lande, blev det dog mod öst og Vest mere og
mere udsat for kristelige Paavirkninger af forskjellig Art. Til et syn
ligt Tegn herpaa er der med byzantinske Guldmonter, fra det femte,
sjette Aarhundrede, paa Bornholm fundet smaa Guldplader med bar-
217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
