Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 3. Jærnalderen - IX. Den yngre Jærnalder i Norden. A. Förste Tidsrum: Mellem-Jærnalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS FORHISTORIE.
Det er vel saa, at enkelt fundne kristelige og halvkristeligc Gjen
stande, som let kunne være indkomne ved Handel og Krigstog, ikke
i og for sig ere tilstrækkelige til at godtgjöre, at en videre gaaende
kristelig Indvirkning samtidig har gjort sig gjældende i den danske
eller norske Befolkning. Ligesom imidlertid den i Mellem-Jærnalderen,
i det mindste hos de mægtigere Slægter, herskende nye Gravskik, at
nedlægge Ligene übrændte, til Dels paa fælles Gravpladser, snarest tyder
paa en oprindelig kristelig Indvirkning, saaledes ere nogle af disse Grave
i Danmark (t. Ex. ved Nestelsö i Sjælland og ved Aarslev i Fyn) af
et saadant Indhold, at de godt kunne stilles ved Siden af bestemt
kristelige Grave i Udlandet. Det er overhovedet ikke utroligt, at der
blandt de til Danmark og det övrige Norden Syd fra indkomne Ny
byggere, som i de ældre Runer medbragte et Skriftsprog, der var
uddannet hos sydligere boende, af Kristendommen tidlig berörte Folk,
kunne have været Enkelte, for hvem kristelige Ideer ikke vare ganske
fremmede. Mulig have de t. Ex. tidligere boet i Nærheden af kristne
Folk eller gjort Tjeneste sammen med Kristne i de romerske Hære.
En Hentydning til noget Saadant give allerede to smaa, i det fynske
Vimose-Fund opdagede Beslag med Hoveder, som frembyde en over
raskende Lighed med de ældste byzantinske Fremstillinger af Kristus.
Netop Indførelsen af et Skriftsprog, som forudsætter en begyndende
höjere Udvikling, viser, at de mere Dannede af Folket i aandelig Hen
seende stod paa et Standpunkt, hvor de vare særlig modtagelige for
forskjelligartct Paavirkning og Fremgang. Jo mere desuden Nord
boerne og navnlig de Danske hen i det syvende Aarhundrede ved
Handelsrejser og paa anden Maade kom i Forbindelse med kristne
Folk i det sydligere og vestlige Europa, og jo mere der i Norden selv,
gjerne i Nærheden eller endog i Ly af Kongernes og Høvdingernes
faste Borge, begyndte at danne sig större Handelspladser eller Kjobstæder,
hvor fremmede Kjobmænd af og til mödte, og hvor de maaske endog
stundom bosatte sig, desto mere maatte Kjendskab til Kristendommen
og dens Sandheder bidrage til at svække og undergrave Hedenskabet,
fornemmelig dog i det sydlige Norden. Den hertil indkommende og
jævnt voxendc Kulturström fra kristelige Lande turde saaledes have
fremkaldt og næret den gjennem hele Mellem-Jærnalderen kjendelig
tiltagende Forskjel mellem de större faste Mindesmærker i de gammel
danske Lande og i det höjere Norden.
En stærkere Gjæring paa denne Tid i Danmark mellem ældre og
nyere Ideer viser sig nemlig, som för berört, deri, at i Lighed med
sydligere Lande sten- eller træbyggedc Gravkarare inden i Jordböje,
omsatte med Kredse og Firkanter af Stene og prydede med böje Bauta
stene, sjælden eller til Dels aldrig forekomme her. De fleste samlede
Fund i Danmark hidröre fra Gravpladser, med saa vel übrændte som
ogsaa brændte Lig, paa naturlige Bakkeströg eller fra Marker og fra
219
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
