Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 3. Jærnalderen - IX. Den yngre Jærnalder i Norden. A. Förste Tidsrum: Mellem-Jærnalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
Moser, hvor kostbare Spænder, Brakteater, Ringe, Perler og andre
Smykker ere nedlagte som hengjemte Skatte. I Norge og Sverige
derimod er man i langt större Omfang og Udstrækning samtidig ved
blevet med, paa gammel hedensk Yis at opföre stenomsatte Gravhøje
baade med og uden Gravkamre, ved hvilke mægtige Bautastene, stund
om forsynede med Runeindskrifter, blev oprejste enten inden i eller
udenfor Jordhøjen. Fra det gamle Danmark, Skaane deri indbefattet,
kjendes i det hele ikke endnu, til Trods for ikke faa Runeindskrifter
paa löst fundne mindre Gjenstande, en eneste Runesten med ældre
Runeskrift, medens Runestene af denne Art fra Bleking og Bohuslen
strække sig opad til det nordlige Sverige og Norge. End ikke paa
Bornholm, hvis Mindesmærker ellers i flere Retninger pege hen mod
det lige overfor liggende Bleking, er der hidtil opdaget rejste Stene
med ældre Runeskrift, endskjönt Bautastene, i Modsætning til det övrige
Danmark, ere hyppige her. Disse paafaldende Uligheder mellem
Mindesmærkerne i Nordens forskjellige Egne ere dobbelt betydnings
fulde for en fremtidig klarere Opfattelse af de i hver Landsdel for
skelligartede Sammenblandinger af ældre og yngre, om end indbyrdes
beslægtede Folkeelementer, da de nævnte ældre Runeindskrifter saa
vel paa mindre, löse Gjenstande i Danmark og det övrige Norden som
paa Runestene i Sverige og Norge for Resten godtgjöre, at Sproget
ikke alene var, uagtet alle mindre Dialektforskjelligheder, i Hovedsagen
det samme i alle tre Lande, men at det tillige allerede, i Forhold til
beslægtede sydligere gotiske Sprog, havde begyndt at udvikle et særeget
nordisk Præg.
I mærkelig Samklang med de saaledes fremtrædende nordiske
Sprogejendommeligheder viser sig tillige, især hcnimod Mellem-Jærn
alderens sidste Tid, en begyndende fyldigere Udvikling af den inden
landske Metalindustri og en mere selvstændig nordisk Stil. I Sammen
ligning med det ejendommelige, ualmindelig höjc Standpunkt, Norden
havde indtaget under Sten- og Bronzealderen, rnaa det dog med Grund
vække Forundring, at der i Jærnalderen kunde hcngaa flere Aarhundreder,
för en egen nordisk Industri og Smag ret kunde trives. Det er et nyt,
talende ATdnesbyrd saa vel om den romersk-barbariske Kidturs som
om de den ledsagende Folkerörelsers Styrke. Först nemlig, da Be
folkningen i det fjærne Nordens forskjellige Egne omsider var kommen
i Ro efter Folkevandringen og dennes længe vedvarende Dønninger,
kunde den lige saa lidt som andre omtrent lige stillede Folk i Europa
paa den Tid lade sig nöje med alene at modtage og benytte uden
landske Vaaben, Redskaber og Lidt efter lidt begyndte
derfor Nordboerne at eftergjöre og omforme de indförte Forbilleder,
som snart vare af halvromersk-barbarisk og snart af kristelig eller
barbariseret kristelig Oprindelse. Ikkun i Enkeltheder, med Hensyn
til Former og Ornamenter, blev alligevel Nordboerne ved deres Arbej-
220
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
