Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 3. Jærnalderen - IX. Den yngre Jærnalder i Norden. A. Förste Tidsrum: Mellem-Jærnalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS FORHISTORIE.
der i Metal, Sten, Ben, Træ o. desl. i Stand til at uddanne bestemte
Særkjender eller en noget egen Stil. Ja selv i disse Enkeltheder er
det fremmede, fælles germanisk-barbariske, til Dels endog kristelige
Grundlag umiskjendeligt. Af Metaller maatte Nordboerne endnu stadig
indföre fra Udlandet ikke alene Guld, Sölv, Kobber, Zink og Bly,
men for en Del vel ogsaa Jærn, da egenlig Bjærgværksdrift af Nordens
rige Jærngruber först opstod i den kristelige Middelalder. I hele
Hedenskabets Tid vare Nordboerne alene henviste til at smelte Jærn af
den i Moser og Soer rundt om i Norden forekommende ”Myremalm”.
I den begyndende nye nordiske Stil spillede Slange- og Drage
ornamenter en fremtrædende Rolle. Indkomne fra sydligere og vest
ligere Lande, hvor de efter Romerrigets Fald længe havde været i
Brug, baade hos Hedninger og Kristne, i Forbindelse med Fremstillinger
af fantastiske Dyre- og Menneskeskikkelser, af Daniel i Lövekulen,
Jonas i Hvalfiskens Bug o. desh, fandt de en frodig Jordbund i de
ældgamle Forestillinger om Slanger og Drager, hvormed de nordiske
Gude- og Heltesagn vare gjennemvævede. En Tillæmpning i saa Hen
seende maatte derfor falde ganske naturlig for Nordboerne., Netop
de ogsaa i andre Lande benyttede Hængesmykker af Guld, de saa
kaldte Guldbrakteater, som især i det skandinaviske Norden og til Dels
maaske i det nærmest tilgrænsende og forhen af nær beslægtede Folk
almindelig bebyggede Nord-Tyskland fik en ganske egen national Ud
vikling og vid Udbredelse, vise, hvorledes Billeder af Konger og
Kejsere paa fremmede Monter her blev omdannede efter nordiske
Forestillinger, hvorledes Slanger og Drager kom til at fremstille Mid
gaardsormen og hjemlige Sagn om Dragekampe, samt hvorledes endog
mere selvstændige Afbildninger, aabenbart hentede fra Gudelærcn og
Sagnverdenen, begyndte at forme sig. Selv indenfor Nordens egne
Grænser fremtræde visse kjendelige Forskjelle mellem Guldbrakteaterne
i Danmark og i Norge og Sverige, i hvilke to sidstnævnte Lande Guld
brakteaterne i det hele synes længst at have været i Brug. Forbilleder
til de forskjellige i Norden saaledes bestemt udprægede Rækker af
slige særegne Fremstillinger ere, med Undtagelse af den i England
enkeltvis forekommende Slangetyp og af nogle meget primitive Typer
fra Rhin-Egnene, hidtil heller ikke paaviste udenfor Landene ved
Ostersöen. At Guldbrakteaterne, der gjerne i Forening med Guldperler
vare samlede til större Hals- eller Brystsmykker, have været betragtede
som beskyttende Amidetter, og at de billedlige Fremstillinger paa dem
maa have haft en hertil svarende Betydning, er i hvert Tilfælde afgjort.
De ere hyppig ikke. alene forsynede med mystiske Runeindskrifter,
bl. a. med Bogstav- eller Runerækken, der endnu langt ned i Middel
alderen blev anbragt som Symbol paa kirkelige Gjenstande og Grav
minder, men de ere endnu hyppigere prydede med forskjellig formede
hedenske og kristelige Korstegn, navnlig det saakaldte Hagekors, der
221
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
