Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Lange, Jul.: Nye værker af monumental kunst i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NYE VÆRKER AE MONUMENTAL KUNST 1 DANMARK.
teristiken af denne figur netop har villet betegne ”fremtiden” som den
forsagte og rådvilde; men det forekommer os, at han i så fald er gået
for vidt, er kommen ud over den grænse for naturlig, fribåren anstand,
der i hvert fald skulde overholdes ved idealskikkelser på et monument.
Jerichau indtager som bekendt en temmelig ensom stilling i vor
billedhuggerkunsts udvikling, idet han ikke kan siges at følge det spor,
som blev draget så dybt og stærkt af Thorvaldsen, eller den skole,
som efter ham uddannede - sig her hjemme og fik sin betydeligste re
præsentant og sin lærer i Bissen. Jerichau slutter sig, navnlig i sin
senere epoke, mere til nutidens plastik, som den har uddannet sig på
forskellige steder i udlandet. Det er så langt fra, at vi mene, at man
bör gå i rette med ham derfor, at vi tvært imod ere glade ved, at for
skellige retninger krydse hinanden inden vor plastiks område. Han har
i sine senere værker ikke megen ”stil”; man føler det f. ex. i behand
lingen af klædebonnet, der har noget vist blødt, svært, uharmonisk, intet
af den ældre skoles klarhed, orden og bestemte gang i foldekastets
former. Men Jerichau har på den anden side en meget livfuld og be
gavet opfattelse af livet i hele dets friskhed, og meddeler formerne,
navnlig i det nøgne, en tidt illusorisk sandhed.
Det nye ”Kongelige theaters” vakre fa9ade fik i efteråret 1876 sin
endelige afslutning ved den store ”Apollo-gruppe”, modelleret af billed
hugger Ring og støbt i zink på bekostning af den ved private sam
menskud dannede fond til theatrets kunstneriske udsmykning. I midten
står Apollon som musaget i det lange klædebon, hævende lyren höjt i
vejret, så at den tegner sig mod luften som theatrets emblem. Ved
hans side Pegasos, der med sin hov har slået Hippokrenes kilde frem
af klippen; på fodstykket ses i relief svanerne på kildens bølger. Til
siderne afsluttes gruppen af to siddende figurer: den komiske og den
tragiske muse med deres emblemer. Det hele danner en vakker og
dekorativ heldig opsats over theaterbygningen; enkeltheder er der ingen
opfordring til at dvæle ved, så meget mindre, som de ikke kunne ses
nede fra torvet.
Neden for denne gruppe, til hver side af theatrets indgang, stå de
store bronzefigurer af Oehlenschlåger og Holberg. Den første, model
leret af H. V. Bissen, ses langt fordelagtigere nu foran tbeatret end
tidligere på St. Annæ plads. Holberg, modelleret ,af Tb. Stein, afsløre
des på sin plads i efteråret 1875; den er bekostet dels af den indsam
lede fond til det nye theaters kunstneriske udsmykning, dels af midler,
som særlig indsamledes til et monument for Holberg, hvortil indbydel
sen udstædtes allerede for mange år siden, men med skam at tale
om uden at vinde mærkelig fremgang. Holberg’s og Oehlen-
Nordisk Tidskrift. 1878. ] 8
261
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
