Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Lange, Jul.: Nye værker af monumental kunst i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
schlåger’s figurer som sidestykker til hinanden udtrykke den især i vor
ældre litteratur så mærkelig rent fremtrædende modsætning mellem den
komisk-satiriske og den pathetiske poesi. Den samme modsætning her
skede mellem de to navnkundige samtidige fra det forrige århundredes
anden halvdel: Wessel og Eivald, prægtige historisk-digteriske skikkel
ser, skönt deres jordeliv udmærkede sig mere ved pjalter end ved
pragt. I livet kom de ikke i nærmere berøring med hinanden, men
døden forenede dem, idet de blev begravne tæt ved hinanden på Tri
nitatis kirkegård, og i eftermælet stå de som et par. Da Trinitatis
kirkeplads, som tidligere var skummel og übehagelig, i den senere tid
er bleven omordnet til sin fordel, medens dog den del deraf, hvor do
to digtere hvile, bliver bevaret, opstod den smukke og heldige tanke
at udmærke mindet om dem ved et fællesmonument. En indbydelse
dertil udstædtes den Iste februar 1877 af elleve mænd af forskellige
samfundsklasser, med borgermester H. N. Hansen som formand. Man
tilsigter kun ved bidrag på 10 kroner at samle en sum af 6—7000 kro
ner, så at monumentet vil blive beskedent nok i henseende til omfang
og udstyrelse. Endnu er, så vidt vides, intet afgjort. To billedhuggere,
Evens og Hasselriis, have leveret udkast; opgaven er interessant, men
meget vanskelig i kunstnerisk henseende.
Et andet digtermonument af langt betydeligere omfang har haft
glimrende held med sig, næmlig H. C. Andersen’s. Indbydelsen dertil
udstædtes i december 1874, og indbyderne, blandt hvilke damerne vare
i stort overtal, vare så visse på deres sejr, at de i den offenlige indbyd
else udtalte ”det sikre håb, at indsamlingen vilde kunne sluttes i løbet
af to måneder (!), så at de den påfølgende 2den april vilde kunne
bringe digteren denne meddelelse som en gave fra det danske folk på
hans halvfjærdsindstyveårige fødselsdag”. Uden at man vilde begrænse
de enkeltes gaver ansattes bidragene til 50 øre, idet man gik ud fra,
at ikke alene fædre og mødre, men også börnene vilde yde deres skærv.
Formålet var at tilvejebringe en bronzestatue af digteren, bestemt til
at opstilles i Rosenborg have.
Medens det, som ovenfor bemærket, gik så upassende trægt i sin
tid med indsamlingen til et monument for Holberg, hvis virksomhed
har haft en så übeskrivelig indgribende betydning for hele det danske
folks kultur, og som i alle henseender står som en af vore störste
mænd; medens man senere langsomt og besværlig har samlet ind til
beskedne gravmonumenter for Danmarks store nationale lyriker Kristian
Winther og for en af vor poesis dybeste og mest glimrende ånder,
Adam Homo’s forfatter, F. Paludan-Muller; medens der, så vidt vi
mindes, endnu aldrig er fremsat forslag til monumenter for mænd, der
hver i sin retning have udøvet en så overordenlig indflydelse som J.
L. Heiberg eller N. F. S. Grundtvig,’— gik ”det sikre håb”, som ind
byderne til Andersen’s monument udtalte, sikkert nok i opfyldelse
262
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
