Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Lange, Jul.: Nye værker af monumental kunst i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
nation som vor kan være meget vel tjænt; det kan ingenlunde være
os ligegyldigt at være repræsenterede i udlandets bevidsthed ved navne,
som på en bestemt og fyldig måde betegne almindelig kendte fortjæne
ster. Da Orla Lehmann en gang for mange år siden i Paris ien sam
tale med Sainte-Beuve tillod sig at raillere over, at franskmændene,
endog Sainte-Beuve selv, vare så grundig uvidende angående dansk
litteratur og åndsliv, svarede den franske kritiker: Eli bien, faites quel
que chose, et on s’occwpera de vous! Men er det da ikke rimeligt, at
vi ere stolte af en digter, som har gjort noget, der virkelig kendes af
fremmede; at vi fremdrage ham for de andre, for at også udlændingen,
som besøger vor hovedstad, kan finde Andersen’s monument og mindes,
at han er i Andersen’s nation? Jo, naturligvis skulde Andersen have
sit monument, men det burde ingenlunde være det eneste, som fandtes
for den slægt af digtere, som han tilhørte, og burde ikke fremhæves
for de andres. Det vilde være den rette nationalstolthed, om vi gen
nem vore monumenter viste udlændingen, at vi havde flere digtere, som
vi satte lige så megen pris på, som på Andersen, hvem udlændingen
kendte så godt og formodenlig trode var vor eneste. A7i skulde ikke
give den fremmede hans egen dom tilbage, men lære ham noget nyt og
sandt, som han kunde have godt af at lægge sig på sinde, om det, som
vi kendte bedre.
Så let som det, efter alt at dömme, gik med subskriptionen til
monumentet, så mange fødselsveer kostede dets kunstneriske tilblivelse.
Forretningsudvalget, med kunstakademiets direktør, etatsråd Meldabl,
til formand, indbød først til en almindelig konkurs, som afholdtes i
foråret 1875. I denne deltog 10 billedhuggere, som i alt havde ind
sendt 16 forskellige skitser. I almindelighed havde kunstnerne natur
ligvis opfattet digteren som æventyrfortæller; de fleste af dem havde
komponeret hans figur sammen med en eller to barnefigurer. Det fore
kommer os, at nok så meget talte for at løse opgaven på en sådan
mere ”genreagtig” måde, ved et åndfuldt og ejendommeligt livsbillede,
som ved at holde sig til den berömte mands figur alene. Desuden var
nu Andersen’s langstrakte, magre figur og den leddesløse sejlen og slent
ren i hans bevægelser meget vanskelige at behandle monumentalt. Det
var interessant at gennemgå denne mængde af udkast, blandt hvilke der
fandtes enkelte smukke og livlige ideer; intet af dem formåede dog at
samle den almindelige stemme blandt dommerne om sig. Man valgte
blandt de konkurrerende kunstnere de 4, som man fandt havde været
heldigst: Evens, Prior, Saabye og Stein, og opfordrede dem til mod et
vederlag at göre et mere gennemført forarbejde i 3 fods höjde i hen
hold til deres første skitse. Denne nye konkurs, den anden, afholdtes
i begyndelsen af året 1876; den fik imidlertid heller intet positivt ud
fald. Saabye’s figur, der som løsning af opgaven vistnok vandt störst
bifald, mente man at måtte udelukke fra konkursen, fordi kunstneren
264
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
