Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Lange, Jul.: Nye værker af monumental kunst i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NYE VÆRKER AE MONUMENTAL KUNST I DANMARK.
ikke havde holdt sig sin oprindelige skitse efterrettelig; intet af de tre
andre udkast blev vedtaget. Oraendskönt man altså i formel henseende
ikke var kommen videre, end da man begyndte, kunde man dog nu
med rette gå ud fra, at forestillingen om opgaven var bleven grundig
klaret både hos et antal kunstnere og hos den dömmende komité; over
hovedet har komiteens forsigtig prøvende fremgangsmåde vist sig at
være berettiget og heldig. Man indbød ved offenlig opfordring til en
tredje konkurs, i hvilken alle billedhuggere kunde deltage, og ved
hvilken man ingen indskrænkende betingelser stillede, men kun for
langte en helt gennemført model i den målestok, som monumentet til
sidst skulde have: fi fod 9 tommer for en siddende figur, 8 fod for en
stående. Der meldte sig 3 konkurrenter, af hvilke dog den ene faldt
fra. Da komiteen i oktober 1877 skulde tage sin endelige beslutning,
havde den to figurer at vælge imellem: af Ring og Saabye, hægge
smukke arbejder og desuden ikke meget uoverensstemmende indbyrdes i
henseende til opfattelsen. Man foretrak efter hvad der siges, enstem
mig Saabye s. Hos denne kunstner er altså nu bestillingen til monu
mentet gjort; statuen og fodstykket, som skal smykkes med to relieffer,
betales i alt med 27,000 kroner. Monumentet får en smuk plads for
enden af ”damegangen”, en prægtig allé af store træer i Rosenborg
have.
I Saabyc’s model er digterens figur fremstillet alene, uden at der er med
taget noget barn, hvem han fortæller sine æventyr. Men han er alligevel
fremstillet fortællende; og vi, som betragte monumentet, ere selv tilhørerne,
hornene, om man vil. Man kan forestille sig, at digteren en sommer
aften har sat sig ud i det frie på en havestol og samlet os om sig, for
at vi skulle høre hans nyeste hæfte af ”Æventyr og historier”. I ven
stre hånd, som hviler over benet, holder han den tynde bog, af hvilken han
har læst op; han har stukket pegefingeren ind imellem dens blade for at
mærke sig stedet, hvor han slap, medens han som det så tidt hændtes
ved Andersen’s oplæsninger for et öjeblik går over til fri fortælling af
et eller andet sted i æventyret, som ret sætter fantasien og følelsen i
bevægelse. Den höjre hånd er noget fremad strakt og åbnet ud imod
tilhørerne, som med en malende gestus. Hovedet böjer han lidt til
bage ; minen, er beåndet af det fine, godmodige, åndrige skælmeri, som
var Andersen ejendommeligt, når han læste sine æventyr med lune og
lyst. Det er, som om han tænkte ved sig selv: Ja, børnlille, nu har jeg
rigtig givet jer noget at tænke på; men der stikker mange flere hemme
ligheder i det, som jeg har fortalt jer; se nu til, at I kunne finde ud
af dem! Der var noget ved udtrykket af Andersen’s små öjne under
de store öjenlåg, hvorved man undertiden ret kunde føle, at han havde
gyldne skatte af fantasi i reserve. I henseende til hovedets portræt
lighed har kunstneren haft et fortrinligt forarbejde i afdøde Bissen’s
byste af Andersen.
265
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
