Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Lange, Jul.: Nye værker af monumental kunst i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
Statuen er særdeles smukt modelleret gennem alle enkeltheder, og
kunstneren er kommen med held og smag over en vanskelig opgave,
klædedragten. Måske til ære for sine mange fornemme bekendtskaber
klædte Andersen sig meget stadselig, ikke uden hensyn til den nyeste
mode, og lod daglig sit hår frisere og krølle. Men det var alligevel
en original, som stak i de fine klæder, der posede sig om den tynde
krop. Kunstneren har med rette bevaret den lidt kælne og lækre karakter
af klædedragten og f. ex. ikke forsmået det krusede ”kalvekryds” i
skjortekraven, medens han dog som god plastiker har fjærnet indtrykket
af det stive ved modedragten. Han har desuden haft det held at kunne
benytte den af billedhuggerne så meget yndede, frit hængende kappe
med större ret og bedre motivering, end Jerichau ved figuren af Ørsted.
I følge kappens fald og hele figurens udfoldning tager statuen sig
bedst ud, når den ses fra sin venstre side. Profilen gengiver også An
dersen’s træk med slående lighed.
Til reliefferne på fodstykket har Saabye i alt fald foreløbig
påtænkt to motiver af Andersen’s æventyr. Det ene er ”barnet i grav
en”, det andet de ældre svaner, som böje sig for den yngre, den tidlig
ere ”grimme ælling”.
En af de billedhuggere, som havde deltaget i den første konkurs
for Audersen’s monument i København, L. Hasselriis, indsendte senere
en skitse til byrådet i Odense, digterens fødeby, hvor tanken om et
monument for det berömte bysbarn allerede i længere tid havde været
i gærde. Man var modig nok til at skride fra tanke til handling og
udstæde offenlig indbydelse til bidrag (april 1877). I Odense har man
ikke indskrænket sig til en wafø’owaZsubskription, men gör også regning
på bistand fra udlandet, på ”den store kreds af venner, som Andersen
vandt trindt om i den civiliserede verden”. Flanen går ud på et 18
fod höjt monument: en stående figur af digteren og tre figurer på sok
kelen (”Andersen’s genius” og to af figurerne fra hans æventyr, Tomme
lise og Ole Luköje). Efter en fotografi at dömme lover Hasselriis’s
skitse noget ret ejendommeligt og smukt.
Kort efter at den navnkundige patriot og liberale politiker,
prof. theol. H. N. Clausen i mårs 1877 havde endt sit lange og virk
somme liv, udstædtes der efter opfordring af professorerne Goos og
Ussing indbydelse til at tilvejebringe et offenligt byste-monument for
ham, svarende til det monument over hans ædle forbundsfælle i kampen
for politisk frihed, J. F. Schouw, som allerede i mange år har stået
på pladsen mellem universitetet og Frue-kirke. Til udførelsen af Clau
sen’s byste benyttes en ældre byste i mindre målestok af H. V. Bissen,
som lader Clausen’s fine og smukke træk vederfares fuldkommen ret
færdighed. Den samme fremgangsmåde følges ved et monument for
266
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
