Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Lange, Jul.: Nye værker af monumental kunst i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
et forsøg med dens opstilling, som straks førte til, at der dannede sig
en almindelig og meget lydelig udtalt mening om, at den virkelig var
for lille. Senere er der fremkommet en mængde sindrige forslag til at
løse knuden ; men monumentet befinder sig endnu i en ”svævende stil
ling”. Muligvis er spörgsmålet løst, når mine ord se lyset på tryk,
hvorfor der ingen opfordring er for mig til at komme med forslag;
men det er i grunden et principspørgsmål, som ikke gælder for dette
monument alene, men vil finde sin anvendelse i enhver stor by. Der
for et par ord om det.
Yi have i København et eneste plastisk monument, som i alle hen
seender passer til den plads, hvorpå det står, nemlig Frederik den
fernte’s rytterstatue på Amalienborg. Der er mange langt skönnere
pladser i verden end den ottekantede mellem Amalienborgs palæer;
men der er næppe nogen, som giver et mere konsekvent historisk ind
tryk af en bestemt tidsalder. Går den ensomme vandrer, helst måske
en kold, grå vinter-eftermiddag, med noget besvær over den ærværdig
slette brolægning og lader öjet hvile på palæernes rokoko-facader eller
på billedet af den lavrbærkransede fredsfyrste i romersk irnperator
dragt, som styrer sin smukke hest med så rolig og fornem elegance,
medens hans næsetip synes at svæve i absolutismens syvende himmel
og hans vidt åbne blik svømmer ud i den mest abstrakte menneske
venlighed, så beherskes han, måske uden selv at vide det, ganske
af ånden og stemningen fra Ludvig den femtende’s tidsalder. Sagen
er simpelt hen den, at pladsen og monumentet ere anlagte i ét stykke,
gennemførte og fuldendte indenfor én og samme tidsperiode. Der hør
er altid dygtighed og vilje til at gennemføre en omfattende plan helt
og rent, som den er lagt. Absolutismen har dog lettere derved end
demokratiet, og den tidligere tid end den senere: jo længer tiden går,
des mere fyldes der op med givne betingelser, hvor der för var bar
bund. Imidlertid har demokratiet, den alle vegne vågne folkevilje,
som vor historie også tilstrækkelig viser, uendelig mangfoldigere krav
at stille til kunsten; og kunsten kan ikke beklage sig over at være
kommen i dets tjæneste. Men man må da også vide og sige til sig
selv, at man ikke kan få tingene til æsthetisk at passe sammen i en
stor by, som man kunde i gamle dage. Man siger enten til kunstner
en: Gör os et monument, så skulle vi bagefter søge pladsen (i hvilket
tilfælde man tager ansvaret på sig selv); eller: Gör os et monument
til denne bestemte plads (i hvilket tilfælde man lægger ansvaret på
kunstneren). Men i bægge tilfælde föjer man til; Gör det for denne
bestemte sum, o; hold dig indenfor en vis målestok; og denne måle
stok vil i en stor by aldrig komme til at harmonere på én gang med
pladsens flademål og med omgivelsernes höjdemäl. I kunsten ligesom
i raathematiken skal man have noget givet, som man kan gå ud fra;
men får man for meget givet, kan man ikke løse opgaven. Men det
268
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
