Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Lange, Jul.: Nye værker af monumental kunst i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NYE VÆRKER AF MONUMENTAL KUNST I DANMARK.
er netop ulykken ved en stor bys vilkår, at man altid har for meget
givet. Man må forud resignere på et fuldkommen harmonisk forhold
og lægge vægten på selve monumentets kunstneriske værd: Har det
noget kraftigt og betydeligt at sige, vil det nok vide at göre sig gæld
ende til trods for de indvendinger, man kan göre mod pladsen. , Lad
os desuden være så ærlige at indrömme, at vi opstille monumenter af
to grunde. Først og fremmest naturligvis, fordi der er noget, som vi
beundre og elske, og hvis minde vi ville hædre det gælder, så
længe som monumentet endnu ikke er færdigt; dernæst også, fordi vi
ville have noget at fodre vor kritik med det -træder i kraft, så
snart som monumentet er opstillet. Et demokrati må altid have noget
at ærgre sig over, og offenlige monumenter have i denne henseende
altid forlods været udskrevne til tjæneste. Har statuen en hat på, er
det galt; har den ingen hat på, er det også galt, skönt man i sidste
tilfælde burde være taknemmelig for, at man har noget at hænge sin
egen hat på. Hvor indrömmende er man ikke, så snart som man er
på rejse, eller så snart som man ikke længer betragter, hvad nutiden
gör, men hvad fortiden har gjort! Hvor tit ser man ikke i en gam
mel italiensk eller tysk by et eller andet plastisk værk, som man enten
i henhold til rejsebogen eller i følge sin egen virkelige følelse beundrer,
uden at spörge strængt, om det står i et fuldkommen harmonisk for
hold til omgivelserne (hvad det meget tit ikke gör). Men har man
lige overfor sin egen samtid fundet en indvending, den være nok så
übetydelig, hvor henrykt er man da ikke over fundet! Intet under, at
vor tids kunst tit har et så tamt, forknyt og defensivt præg, som om
dens eneste opgave var at værge sig mod kritik.
Efter at man har draget det tidligere flådeværft, Gammelholm, ind
i København og på dets grund opført en helt ny del af byen, har man
søgt at bevare mindet om den tidligere tilstand ved at opkalde gaderne
efter vore søhelte og ved at oprejse deres monumenter dér. Foruden
Tordenskjold vil også Nils Juel få sit monument i Gammelholms
kvarteret, på den vakre trekantede plads, hvor man tidligere en stund
påtænkte at sætte Ørsted’s monument. I fjor, den Iste juli 1877, var det
netop 200 år siden, at vor störste søfeltherre, der bestandig har været en af
vore populæreste nationalhelte, vandt den berømte sejr i Køge-bugt; lejlig
heden benyttedes til at udstæde en opfordring til nationalsubskription for
et mindesmærke til heltens ære. Indbydelsen var dateret den 2den april,
årsdagen for slaget på Københavns red ; tanken udgik oprindelig fra filolog
en prof. J. N. Madvig, der også fungerer som forretningsudvalgets for
mand. Det følger af sig selv hvad jo også Madvig’s navn tilstrækkelig
viser —, at hensigten aldeles ikke lige så lidt som ved Tordenskjold’s
monument var den at rippe op i gamle stridigheder mellem de skandi-
269
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
