Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Lange, Jul.: Nye værker af monumental kunst i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
i tiden ved hans død så man med beklagelse og angst, at disse billeder,
som kun vare 6—7 år gamle, allerede havde lidt så meget ved rum
mets lunefulde temperaturforhold, at man, hvis man ikke vilde se dem
rent ødelagte inden kort tid, måtte gribe til meget energiske forholds
regler. Skönt universitetet ligger lunere og mere beskyttet end dom
kirken ved Isefjord, gav erfaringen der ude fra dog en foruroligende
advarsel. Prof. Bloch var selv betænkelig og ønskede først at male
billederne i universitetet al fresco, skönt han hidtil ikke havde haft
lejlighed til at udøve denne teknik. Men herimod rejstes der vægtige
indvendinger: Vilde man ikke let gå glip af hans bedste maleriske egen
skaber, når ban skulde arbejde i en teknik, der ikke alene var ham
uvant, men som måske også ligger mindre godt for hans talent? Vilde
freskobilleder harmonere godt i dekorativ henseende med Marstrand’s
maleri, i hvilket der netop er draget fordel af oljefarvens federe og
dybere virkning? En tanke om at male billederne med oljefarve
på kobberplader opgaves atter, da det viste sig, at denne fremgangs
måde vilde føre til enorme omkostninger. Så var der en tidlang tale
om tempera-farve. I den efter den nu afdøde Hilker’s plan rigt og
smukt udførte ornamentale del af salens udsmykning havde man næm
lig som bindemiddel for farven dels anvendt tempera dels vandglas;
og efter adskillige års forløb bemærkede man, at medens vandglasfarv
en allerede havde lidt noget, idet den sugede væde til sig af salens
luft, havde temperafarven holdt sig fuldstændig godt. Men imod denne
teknik måtte for en del de samme betænkeligheder göres gældende,
som imod freskomaleriet. Efter at det på den i 1875 udstædte finans
lov var blevet bevilget, at universitetet af sine egne midler måtte
bekoste de to billeders udførelse, vendte man igen tilbage til Mar
strand’s fremgangsmåde: oljefarve på muren. Erfaringen fra Roskilde
indgød ikke længere frygt, eftersom der i mellemtiden var blevet ind
lagt et varmeapparat i kapellet, der straks udviste en så heldbringende
virkning, at de slemme fugtighedsspor på malerierne uden vanskelighed
lod sig fuldstændig fjærne. Marstrand’s maleri i universitetet var nu
desuden blevet fem år gammelt, uden at der lod sig se mindste tegn
til, at fugtighed fra muren eller fra salen havde udøvet nogen skade
lig indflydelse. Man kan vel derfor nære godt håb om i dette punkt
at være kommen til det i alle henseender ønskeligste resultat. Både
Marstrand og Bloch have ved behandlingen af deres oljebilleder været
betænkte på at undgå den glinsende overflade, som staflclibillcder i
oljefarve næsten altid have, men som virker så uheldig, hvor maleriet
skal have en monumental karakter.
Der blev bevilget Blocb en sum af 8,000 kroner (foruden omkost
ninger ved stillads og deslige) for hvert maleri, den samme betal
ing, som var fastsat for Marstrand. Blocb udfører først sine komposi
tioner som gennemførte malerier i temmelig lille målestok i sit ate-
272
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
