Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 4 - Schiødte, J. C.: Det vegetative og det animale i den dyriske og menneskelige form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRERIGETS GRUNDFORMER.
retninger, som rørledninger ind i lungerne, til sidst med forgrening
til de lukkede kamre, taglægning hen over de fremhængende gadler,
tillige til værn mod slid under svømning og skuring mod faste genstande,
pumpe-, suge- og sprojteværker til påskyndelse af luftskiftet på ånde
fladerne, o. s. v., ligesom selve luugefoldens løsgørelse fra tilstødende
bygningsværker, så at den kan komme til at hænge frit ind i krop
hulen som en pose og blive uafhængig i sin udvidelse og sammen
trækning af kropvæggens fjærnere liggende dele.
For næringens vedkommende kræves cu anden iudfoldniug af
krophinden, for at den kan klemme sig om næringsmidlerne. Dyret
får da form af et bæger, og flere og flere maskinerier opbygges under
den fremskridende udvikling. Bægerets rand frynser sig ud som takker,
tråde og arme til fødens gribuiug og indputning; dernæst åbner bægeret
sig i bunden, og dyret er nu fra et bæger blevet et rør. Det næste
skridt er, at rørets ydre og indre væg bygges ud fra hinanden, så at
kroppen nu ikke mere gennemløbes af en tunnel, men af et indhængt
rør. Dette tarmrør, der således er blevet så uafhængigt af kropvæggen,
at det ved sine egne bevægelser formår at flytte sit næringsindhold af
sted igennem sin hulhed, nytter fremdeles sin frie stilling til lidt efter
lidt ved udposning og indsnöring at sondre sig efter sin hele længde
i en række af laboratorier med både mekanisk og kemisk forskelligt
udstyr for de forskellige sider af det arbejde, som er henlagt til ud
førelse indenfor deres vægge.
Med tiltagende störrclse, fasthed, tæthed og indre udbygning følger
fremdeles nødvendigheden af mange andre iudfoldninger af dyrets
krophinde. Da kloderne nu dækkes af en tykkere væg, må mange
line, rørformede iudfoldninger anlægges ind til dem fra dyrets yder
flade, for at de kunne sættes i bekvemmere vekselvirkning med det
omgivende element; her hen høre vandporer, svcdkertler, talgkcrtler
o. s. v. Endvidere vilde næringssafterne hos sådanne större og mere
sammensatte dyr få en altfor lang og besværlig vej at tilbagelægge,
hvis de ligesom hos de små og simplere byggede dyr skulde gennem
sive maskinerne fra væg til væg gennem hele dyret for at komme ind
til kloderne, der således måtte svinde hen og efterhånden dø af mangel
på næring. Nye indfolduinger og omfoldninger blive derfor nødvend
ige til udbygning af særlige rørledninger mellem kloderne; heraf da
blod- og lymferør, ledninger til udførsel af udsondringer, o. s. v. Hos
sådanne langstrakte, bløde dyr som regnorme og igler, der kunne be
virke vædskernes omflytning ved sammentrækninger og udvidelser af
hele kroppen, behøves ingen videre anstalter på blodrørcne; men når
kropvæggen er hård, kræves straks et hjærte til dette brug, og hos så
store og sammensatte dyr som hvirveldyrene kræves endnu yderligere
indretninger til strömmens ledelse, næmlig et helt system af sluse
værker, som skiftevis åbne og lukke sig for strömmens tryk og således
tvinge den til at følge de af kloderne begærede veje.
337
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
