Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 4 - Schiødte, J. C.: Det vegetative og det animale i den dyriske og menneskelige form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRERIGETS GRUNDFORMER.
sidst et helt system af bevægelsesredskaber, som under sin gradvise
udfoldning, i sin kamp med sækkens inerti, i sin fremskridende over
vægt og endelige sejr over dens døde vægt udpræger dyreskikkelsen i
den lange række af former, der for vor betragtning fremholder en stedse
mere gennemført realisation af det dyriske livs idé.
Bevægelsessystemets første sejr over sækken udtrykker sig i dens
symmetriske form; dens bygningsmasser tvinges ind på en sådan gen
sidig opstilling og gruppering, at den kommer i balance på sit midt
punkt eller sin midtlinje. Den bliver som en kugle eller skive, der
kan trilles og bakses, eller som et tov, der kan bugtes og slæbes af
sted bugt for bugt, eller som en halvkugle, der kan rynke sig afsted
på sin grundflade, eller som et skibsskrog med åreblade og en eller
flere køle, og ender med at stives så vidt, at den kan hæves op på
ledföjede løftestænger, der kunne flyttes skiftevis, skridt for skridt.
Den simpleste grundform er den trillende kugle, der også kan op
toppes til en kegle eller valse, eller udflades til en skive, og skiven
atter ud frynses som en stjærne. Goplerne flyde på deres geléskive
som i et svømmebælte og bringe sig afsted ved skiftevis at hvælve
og udflade skiven. Andre stråledyr, der færdes på havbunden, som
søborrer og søstjærner, pansre sig med en mere eller mindre tæt föjet
brolægning af kalkstykker, gennemboret af fine huller, hvorigennem de
udpose tynde hudtråde, der ende med en sugekop; med disse tråde
kunne de göre sig fast ved omliggende faste genstande og således slæbe,
bugsere og vælte sig afsted. Men et så tarveligt udstyr tilsteder kun
ringe fart og styresikkerhed og kan ikke undvære den lettelse af krop
vægten, som følger med bevægelse i vand.
Fermere er allerede den næste bevægelsesform i den fremskrid
ende række: ormenes type. Kropsækken göres lang, tynd og blød,
og det overalt lige tykke udfodrende kødlag væves som et fireskaftet
töj, med tråde på langs, på tværs og på kryds. Ved den betydelige
frihed, som denne indretning tilsteder til skiftevis at göre kroppen
lang og tynd, kort og tyk, og lægge den i bugter, kan ormen skaffe
sig støtte mod de omgivende genstande med en del af sin krop og fra
de således opnåede støttepunkter skyde, bore, vride og slynge sig af
sted i bløde stoffer, som løs jord, mudder, inde i större dyrs bygnings
værker, o. s. v. Til svømning indretter ormeformen sig ved udkræng
ning langs siderne af radstillede, stive hudpensler, der tjæne som fri
holdere og flydere. Hos blodsugende orme, som iglerne, flader krop
sækken sig ud i henhold til formen af de dyrekroppe, de skulle holde
sig til, og til fasthængning tjæne da sugeskiver, som komme til stede
ved en omlejring af kødlagets tråde i kredse og radier.
Ved fortykkelse af kødtæppet på kropsækkens bugside göres nu
det første skridt til udsondring af et selvstændigt bevægelscsredskab ben
under hele kroppen, næmlig en fod, og snegleformen skrider således frem
339
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
