Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 4 - Schiødte, J. C.: Det vegetative og det animale i den dyriske og menneskelige form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
af ormeformen. Kropsækken bæres og flyttes ved rynkning og bølg
ende foldning af denne kødmasse, der kan tilpasses på mange måder,
efter stedligheden, og udvides bladagtig til svømning. Den bløde krop
sæk, der nu ikke behøver at bugtes, som hos ormene, bliver kortere
og får frihed til efter omstændighederne at pansre sig med kalklag,
skaller og sneglehuse, på hvis vindinger sækkens vægt kan fordeles,
og ad hvis munding foden kan strækkes ud og drages ind.
For at få leddedyr-formen ud af snegleformcn behøver man kun at
betragte en af de almindelige skalløse landsncgle og tænke sig rynkerne
på dens fodsål forlængede nedefter som støtter, hvorpå kroppen kan
hvile. Det er klart, at når disse støtter skulle bære kroppen, så må
de göres stive. Leddcdyrets støtter omgive sig derfor med en lagvis
aflejret, tykkere skal af det samme seje og tætte stof, chitinc, som
danner de fleste ormes ydre krophinde. Men da stivheden, der er
nødvendig for at bære kroppen, på den anden side vilde hindre den
indstilling under forskellige vinkler, som bliver nødvendig for den
skridtvise stedflytning, tör chitincskallcn ikke overalt være lige tyk,
men behøver tyndere steder, der tilstede böjninger. Den hele støtte
fremtræder da som et flyttelcm, et ben, bestående af en række af led
stykker, der kunne vinkelböjes mod hinanden og atter rettes ud. Heraf
følger da nødvendig, at det indre kødlag må forme sig ud i skarpt
afgrænsede portioner, til betjæning af de enkelte ledstykkers frem- og
tilbagesvingning og for deres stivning mod hverandre, for at lemmet
kan bære kroppens vægt uden at give efter i ledföjningerne, I stedet
for de foregående typers kødtæppe få vi altså her et mere eller mindre
udformet muskelsystem. Men de samme fordringer blive derefter også
at stille til kropsækken; den kan ikke bæres oppe af understillede
faste støtter, uden selv at være fast, og den kan dog ikke være fast
helt over, da den så ikke kunde föje sig efter de sammentrækninger,
udvidelser og böjninger, som ikke blot stedflytningen men også er
næring og forplantelse og især åndedrættet fordre. Følgelig bliver også
kropsækken leddet, med muskler fra led til led. En endnu strængerc
gennemført symmetri end hos de foregående typer bliver herved nød
vendig, og hver sidehalvdel kræver sin række af lemmer. Dette store
materiale af hårde, sammcnleddcde kropringe, hver ring med sit par
lemmer, sætter leddedyret i stand til at udfolde en langt större række
af tilpasninger til omgivelserne, end de foregående, lavere dyr, og til at
detaillere disse tilpasninger i langt större omfang. Men leddedyret
indeholder desuden en spire til et helt nyt opsving i bevægelses
formens udvikling.
Så længe leddedyret som krebs endnu er bundet til liv i vandet
og derfor ikke kan undvære betydelige bugtninger, holder kropsækkens
leje mod den underliggende lemmerække og dens muskulatur sig endnu
så temmelig som hos do foregående, lavere typer, idet den strækker
340
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
