Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 4 - Schiødte, J. C.: Det vegetative og det animale i den dyriske og menneskelige form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
som således, idet de blive beskyttede mod luftens umiddelbare på
virkning, kunne bygges af kalk: et langt billigere materiale for dyret
at tilvirke, end chitinen. Ved denne anordning få musklerne både et
betydelig större spillerum og en langt större frihed i valget af til
fæstningspunkter, og opnå derved langt större magt over støtterne end
hos de foregående lemmedyr. Det fuldstændigere herredomme over
indvoldssækken muliggör en langt videre gående arbejdsdeling i dens
maskinerier for ernæring, vædskeflytning, åndedræt, sansning og avling,
og tillader den hele skikkelse at træde op med större masse, som store
dyr. Flyttclcmmerne, der allerede hos de höjeste leddedyr, insekterne,
have kunnet begrænses til tre par, lade sig hos hvirveldyrene kon
centrere til to par, idet de til insekternes forben svarende lemmer
træde i mundens tjænéste, som underkæve.
Så længe hvirveldyr-typen endnu kun realiserer sig som gælle
åndende vanddyr, som fisk, kan den, lige som leddedyrcnes tilsvarende
led, krebsen, endnu ikke aflægge den til fremskydning i det tættere element
fornødne, om det ormeagtige mindende form, hvori hoved, krop og hale
uden afbrydelse glide jævnt over i hverandre, og lemmerne træde kun
frem i bladform, som finner. Som krybdyr når hvirveldyret op på
land, men lemmerne fremtræde endnu ikke med en sådan kraft og
indstilling, at de til fulde formå at bære kroppen, som derfor endnu må
fastholde ormeformen, så vidt bevægelsen skal få nogen fart. Om
dannelsen af forlemmerne til flugt fastbinder fuglens skikkelse i stor
ensidighed og tilsteder den kun få og små tillempninger. Først patte
dyret drager den fulde nytte af sin type og beholder frihed til at ud
præge den gennem en lang, stigende udviklingsrække, hvori den vegeta
tive indvoldssæks andel i totalformen mere og mere bliver overvunden
af bevægelsessystemet. Som toppunkt af den lange formrække rejser
endelig menneskeskikkelsen sig op på baglemmerne og ser sig frit
omkring som den værgeløseste af alle skabninger, og dog som herre
over dem alle, fordi den fra fodsål til isse er beregnet som redskab
for den stærkeste af alle magter: den overlegne ånd, som for hvert et
dyr medfødt våben lægger tusende andre, af uendelig större virkning,
i dens hånd. Men som nu alle former krydse og til en vis grad gen
tage hverandre enten gennem den hele levetid eller i kortere perioder,
uden dog at tilsætte det oprindelsens grund præg, som aldrig taber ende
målet af syne, således gennemløber endog selve mennesket i udvik
lingen af sin bevægelsesform til en vis grad alle de forudgående typer.
Inden barnet vokser sig fuldt oprejst, har det trillet sig som en sø
borre, bugtet sig som en orm, krøbet som en snegl, kravlet som en
skildpadde og gået på fire som et dyr.
342
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
