Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 4 - Schiødte, J. C.: Det vegetative og det animale i den dyriske og menneskelige form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV.
Nordisk Tidskrift 1878. 24
DYRERIGETS GRUNDFORMER.
Dette er dog langt fra den eneste måde, hvorpå den lange, stadig
fremad arbejdende, i spiraler bølgende, snart rykvis fremspringende,
snart langsomt glidende udviklingsrække afspejler sig i menneskevæsenet.
Den finder et langt fyldigere udtryk i den opfattelse af de forskellige
skikkelser, som uvilkårlig påtrænger sig os ved deres betragtning. Så
længe den vegetative kropsæk behersker totalformen, spore vi ikke den
mindste fornemmelse af slægtskab med vort eget væsen; sådanne skab
ninger som gopler, søblomster, søborrer, søstjærner, sæksnogle og østers
ere os så aldeles fremmede, at vi først efter nærmere betragtning og
# ’ O O t?
overvejelse og dog med nød og næppe ville erkende dem for virkelige
dyr. Selvstændig bevægelse er et af vore hovedmærker på, at en
naturting er et dyr; men ormen, som bugter sig hen ad jorden, ind
gyder os kun en blanding af medynk og modbydelighed, og det loddede
lemmedyr er i sin mangebenethed altfor übehagelig gesvindt og nær
gående til at tækkes vor smag. Hertil kommer, at da mange sådanne
dyr göre fortræd på vore marker og haver, vor mad og drikke, vort
husgeråd og töj, stundum også på vort eget legeme, så falder det os
bekvemmest, uden videre forhør at lade det slette skudsmål gælde for
den hele vrimmel. Det er kun enkelte af de flyvende insekter, og
blandt dem dog egenlig kun papilionerne, når de boltre sig i sommer
luften eller sidde på blomsterne med vippende vinger, som finde nåde
for vort öje, især på grund af den brogede farvepragt, der minder om
løsrevne blomster; at denne fine, farverige, svævende, uskyldige skab
ning har udviklet sig af en hæslig, ofte skadelig orm, gennem en hvil
ende, dødlignende tilstand som puppe, påtrænger sig desuden som
illustration til idéforbindelscr, hvormed alle ere fortrolige, og som have
fundet talrige og veltalende udtryk i poesi og kunst. Med fiskene
kan det falde svært at forbinde andre forestillinger end om velstands
kilde for mange kystfolk og behageligheden ved at have visse slags
af dem serverede på vort bord; det höjeste, vi ellers drive det til, er
fornöjeligheden over deres sirlige stimlen om den udkastede føde; men
til at sammenligne den plumpe karusse med en tungt ladet pram, den
fint formede makrel med den ranke, letbyggede hurtigsejler, hører
allerede en mere indgående betragtning.
Modens det indtryk, vi modtage af den finnede fiskeform, netop
på grund af dens neutrale stilling til vor egen form, lader os så tem
melig ligegyldige, støde firben og især tudser os, fordi det tykbugedc
og kvabsede i sin grelle modsætning til de magre lemmer påtvinger
sig os som en nærgående, dels latterlig dels uhyggelig forvrængelse
af vor egen skikkelse, som ved denne sammenligning rykkes ued fra
sin ideale höjde, idet tanken henledes på den skonhedsløse indre
materiatur, hvis forunderlige, stilfærdige virken i det indre, mørke rum
343
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
