Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 4 - Schiødte, J. C.: Det vegetative og det animale i den dyriske og menneskelige form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÖYRERIGÉfS GRUNDFORMER,
Men dens sangs skrattende finale skurrer allerede varslende om, hvor
dyrekøbt en herlighed det er at være skabt som en flyvemaskine, om
end nok så nydelig draperet med fin og farverig dragt. Det er
mindre vor skønhedssans, fuglevæseuet tiltaler, end vor følelse og ind
bildningskraft, som det yder så mangt et stof til beskæftigelse ved sin
renlighed og nethed, en slags tugtig sirlighed i besørgelsen af alt,
hvad der hører til ernæring, forplantelse og ungernes opfostring, ved
den snart skælmske eller intelligente ynde, snart rolige majestæt i det
fine hoveds holdning og bevægelse, og ved så mangen anden ytring af
karakter og forstand.
Medens således den sympathi, hvormed vi betragte fuglene, egen
lig er grundet i en slags rørelse, beundring og öm medlidenhed, idet
vi vel erkende dem som vore slægtninge, men så langt ude og skilte
fra os ved en så uoverstigelig skranke, at ingen yderligere tilnærmelse
kan tænkes, bliver vor stilling til pattedyrene en helt anden. Fuglene
crc forbavsende ferme og ihærdige indenfor deres kreds af færdigheder,
men denne kreds er magisk i sin skarpe begrænsning. I pattedyrene
se vi derimod vore fattige brødre, end mere ulykkelige i deres sløve
skuen af mennesket som ideal, men tillige som genstande for vort had,
når de trodse os, vor overbærende tålsomhed, når de ikke komme os
for nær, vor undervisning, opdragelse, kost og pleje, når de ville finde
sig i at være vore slaver. Deres åndsævner, som næppe ere mere per
fektible end fuglenes, synes så nogenlunde ligelig spredte over deres
hele række, og ere ingenlunde i grad, men vel i genkendelighed,
bundne til den grad af tilnærmelse til menneskeforraen, som kommer
til stede ved kropsækkeus mere eller mindre fuldstændige beherskelse
af bevægelsessystemet, næmlig i samme forhold som frugt- og kød
næring træder i stedet for grönt foder. Elefanten, det plumpeste af
alle pattedyr, er alligevel et af do mest intelligente, og det er kun
ved sin tillempning til klatring, at den frække abc, der i åndsævner
ikke synderlig overgår hunden, tillyver sig et skin af vor oprejste
skikkelse.
Hvor naturen hører op, fortsætter kunsten. Den antike græske
plastiks uovcrgåcligc mesterskab tager fodfæste i sin fuldendte tilegnelse
og følgerigtige videre udformning af den samme organiske grundtanke:
den gradvise undertvingelse af den vegetative form under den animale
bevægelse som udtryk for skikkelsernes åndelige indhold. Dyreformer
stiliseres med den fineste takt, henholdsvis ved at dæmpe eller frem
hæve do pågældende bygningstræk. I den menneskelige form animali
seres også bryst og bugflade ved efterdigtning på grundlag af det
underliggende, tynde kødlags arkitektoniske linjer. I don mandlige
form antydes forplantclscsdelene mere, end de udføres, og i den kvindc-
345
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
