Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 4 - Schiødte, J. C.: Det vegetative og det animale i den dyriske og menneskelige form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XORDtSK tIDSKKtFT.
vi vel erkende som uundværlig for vort liv, men dog ikke dvæle mere
ved end böjst fornødent, fordi vor erfaring bar lært os, at vor sundhed
og åndelige frihed netop bero på, at dette hemmelighedsfulde arbejde
foregår, uden at vi mærke dertil. Skal noget så tykbuget og tynd
lemmet kunne passere, må det i alt fald anstændig drapere sig, og
derfor bliver blandt krybdyrene egenlig kun skildpadden, helst i visse
små udgaver, det eneste, som ikke fornærmer os, men rigtignok kun,
fordi den mere synes os en net formet, med sirlig mosaik indlagt, lang
somt vandrende æske, end det plumpe, sækagtige dyr, som den virke
lig er. Ti indvoldene tiltale os ikke, om vi ellers nok af al magt ville
stride for at bolde på vore egne indvolde og have dem i orden; netop
på samme vis, som vi for by, kommune og stat ere såre villige til at
begære efter omstændighederne med böje råb og hidsige fagter
den allcr fortræffeligste indretning af vand-, gas- og kloakledninger,
færdsels- og førselsveje, post- og telegraflinjer og hundrede andre sager,
hvis tilbørlige varetagelse lægger beslag på cu masse af kræfter, men
som vi dog, uår vi blot have det altsammen, ikke til daglig brug
beære med nogen videre opmærksomhed, men kun cre betænkte på at
udnytte til fremme for vor åndelige udvikling. Alle disse ting cre
for vort væsen, ligesom maskinerne cre for kloderne; de svare til den
dyriske organismes lunger, årer, tarmrør, lever, nyrer og nerver.
Den plukkede fugl er ynkelig at se til. Dér er det lille magre,
kantede hoved, den tynde snor af en hals, den undersætsige, bollede
krop med sin magre, stive ryg og sit kødbjærg på brystet, de lange,
spidse arme, som synes at fattes hænder, og de underlige bagben, som
vi slet ikke kunne linde os til rette i. Ti foden er så lang og tynd,
og bælen bæres så böjt løftet, at vi komme til at bolde tæerne alene
for den bele fod, det lange, tynde stykke for benet, det virkelige ben
for lår; først når fuglen skæres for, støde vi inde under buden på de
virkelige lår, men da der jo ikke kan være fire af den slags, så give
vi dette stykke et nyt navn: kilebenet. Men modbydcligbed for denne
besynderlige krop er der næppe spor af lidt komisk, ellers intet. Ti
den er ikke en tyndvægget sæk, stram af indvolde, men næsten bolt
over fast af ben eller fyldig af kød, og fuglen kan jo ikke gøre for,
at man bar klædt den nøgen af. Lad være, at dens ben og tær cre
så lange, magre og skællede, at dens gang er en vralteu og boppen
eller en stylteagtig spankuleren, stadig i samme stilling som et menne
skes, der sidder på bug; i sin bedste påklædning bliver den dog en
uendelig forædlet sommerfugl, som vi i mangt et øjeblik kunde fristes
til at misunde. Med så lidt af vor egen fod røre vi ved jorden, lige
som rede til belt at slippe vort fæste; hvor herligt, kunde vi virkelig
som fuglen svinge os ud i himmelrummet og se os vidt omkring; og
hvor mangen stemning skulde vi ikke ønske at udslynge i toner af så
rungende kraft og smeltende velklang, som de bedste af nattergalens.
344
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
