Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 4 - Literaturöfversikt - Storm, Joh.: Norsk literaturoversigt for 1877 og nærmest foregaaende aar - Nordisk filologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
ord xxtv s. Udkommet som universitetsprogram for l:ste semester 1877-
Alle disse helgensagaer ere oversatte af latinske originaler. Deres-væsentligste
interesse er sprogformen, som for de flestes vedkommende er islandsk. Mær
kes kan nogle fragmenter af Benedictus saga efter den islandske Codex Arna
maguæanus 677 qv. fra slutningen af 12:te aarh., der allerede för er bleven
omhandlet af sprogforskere *)• To fragmenter findes af det under Postola
Sögur nævnte norske haandskrift fra 12:te aarh. Den gjennemgaaende brug
af former som es, vesa, vas viser en saadan forskjel fra det norske sprog i
begyndelsen af 13:de aarh. **), at man maa antage, at en tid af omtrent et
halvt aarhundrede ligger imellem. Det norske sprog viser allerede her sine
bekjendte afvigelser fra islandsken, saaledes ogsaa den eiendommelige vokal
harmoni i endelserne, der först er bleven paavist af Keyser og Unger i ud
gaven af den legendariske Olafs saga hins helga (Kristiania 1849), fortalen s.,
ix, men som mere og mindre viser sig i alle norske haandskrifter.
Yore store sprogforsker og runolog Sophus Bugge har efter sin afhand
ling om indskriften paa Rökstenen i ”Antikvarisk tidskrift för Sverige”, der
endnu ikke er færdigtrykt, udgivet og tydet Runeindskriften paa ringen i
Forsa kirke i nordre Helsingland. Denne afhandling, der udkom som Kri
stiania universitets festskrift i anledning af Upsala universitets jubilæum i
Sept. 1877, vil allerede være svenske læsere bekjendt. Prof. Bugge tolker
her paa en mesterlig maade en indskrift, soro. paa grund af eiendommelige
vanskeligheder hidtil kun ufuldkommen var bleven forstaaet. Indskriften er
vigtig ved at være den eneste i Helsingland bevarede repræsentant for en
egen skriftform, hvoraf de helsingske stavlöse runer ere opstaaede. Udgiveren
finder, at den gamle helsingske dialekt har nærmet sig norsk, i hvilken dom
han stemmer med den danske sprogforsker Dr. Jessen. Interessant er det i
indskriften forekommende udtryk at liupriti, egenlig ”efter folkeretten”, en
hos landets befolkning (oldn. Iy6r) overhoved gjældende ret; heraf forklarer
udg. det oldnorsk-islandske lyrittr for lydre’ttr.
Fuldmægtig i Kigsarkivet H. J. Huitfeldt har efter offentlig foranstalt
ning udgivet Biskop Eysteins Jordebog, almindelig kaldet ”den rode bog”,,
fortegnelse over det geistlige gods i Oslo bispedomme omkring aar 1400.
liste hefte Kristiania 1873. 2:det hefte 1875. Dette værk er en værdifuld
Kilde til oplysning om norske stedsnavne og norsk sprog paa østlandet. Det
er af hr Huitfeldt udgivet med sædvanlig nöiagtighed og dygtighed. Senere
tilföielser i haandskriftet ere trykte med mindre skrift, og forkortelser oplöste
i kursiv, saa at bogen yder et fuldstændig paalideligt materiale for forsknin
gen. 3;die hefte, indeholdende slutningen af texten, er færdigt fra udgiverens
haand og kan ventes i löbet af vaaren 1878. 4:de hefte skal indeholde ud
forligt navneregister samt fortale.
Min broder Prof. Dr. Gustav Storm har udgivet Sigurd Ranessöns
Proces paa kildeskriftsfondets bekostning, Kristiania 1877. Sex islandske
texter i diplomatisk aftryk efter haandskrifterne ere her sammenstillede side
for side. Elere af disse texter ere dels ikke för udgivne, dels findes de kun
i den gamle utilfredsstillende udgave i Fornmanna sögur.
Epokegjörende for det dansk-norske sprogs ældre historie ere de to føl
gende skrifter. Samlede Skrifter af Peder Claussön Friis, sognepræst til
Undal, udgivne for den norske historiske forening af Dr. G. Storm. l:ste
*) Se Lyngby i Tidskrift f. Philol, og Pædag. 11, 290, Gislason, Um frumparta isL.
tungu XCIII ff.
**) F. Ex. brevet fra Baglerkongen Philippus (1207—1217) Dipi. Norv. I, 3. Ligesaa
”Gammel norsk Homiliebog”, der viser ældre former end dette diplom og maaske tilhorer
slutn, af 12:te aarh.
382
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
