Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 4 - Literaturöfversikt - Undset, Ingvald: Montelius, Oskar: Sveriges historia från äldsta tid till våra dagar. I. Sveriges hednatid och medeltid, förra skedet, från år 1060 till år 1350
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITERATURÖFVERSIKT.
Sveriges indbyggere den dag i dag. Det kan her bemærkes, at dette resul
tat stemmer med, hvad også andre forskningsgrene har gjort sandsynligt: at
det er de indoeuropæiske folk, som har bragt den husdyrstand, som vi fin
der hos den yngre stenalders folk, og kendskab til agerbrug ind over Europa.
Om Lappernes ældste kultur på den skandinaviske halvö vidner en eiendom
raelig gruppe af stensager, som navnlig findes i det nordlige, og som ved
sagernes former og materiale og deres geografiske udbredelse bestemt adskiller
sig fra den almindelige skandinaviske stenaldersgruppe.
Stenalderen aflöses af broncealderen, denne hidtil så gådefulde periode i
Nordens kulturudvikling. Man må indrømme de fremmede forskere, der be
kæmper antagelsen af en sådan periode, at det på forhånd synes helt utro
ligt, at Nordeuropas folk i en så fjern fortid gennem mange århundreder
byggede sin kultur på et materiale, der måtte hentes langveis fra, og at de
bragte denne i sin oprindelse fremmede metalkultur i flere henseender til en
höiere udvikling, end den noget andet sted nåede; men ligeoverfor en så
dan indrømmelse står det ikke destomindre fast, at de tusinder af broncesa
ger, som fylder de nordiske museer, ved former og ornamenter knytter sig
sammen til en egen gruppe, forskellig fra de andre europæiske broncealders
grupper, at fundene vidner om, att disse sager har været fuldt hjemlige i
Norden og der er forarbeidede. Ved skildringen af denne periode gör Dr.
M. först rede for de forskellige meninger, som har gjort sig gældende med
hensyn til broncealderens oprindelse i Norden, og han knytter hertil en
punktvis imødegåelse af prof. Sven Nilssons bekendte Föniker-teori. Jeg
havde ikke ventet at finde dette spørgsmål behandlet med så megen udfor
lighed i et populært værk som nærværende, der vel helst kun skulde give
videnskabens nyeste resultater; måske har dog Nilssons teori i Sverige
vundet så megen popularitet, at forf. af den grund har fundet det hensigts
mæssigt at ofre den en så indgående behandling. Sin egen anskuelse af
spørgsmålet har Dr. M. allerede for adskillige år siden fremsat, og nyere
forskningers resultater har kun yderligere bekræftet den. I modsætning till
Dr. H. Hildebrand, der sætter broncealderens begyndelse i Sverige i forbin
delse med indvandringen af et nyt folk, tror Dr. M., att bronceredskaber og
kendskab til broncens bearbeidelse lidt efter lidt fra sydöst her udbredt sig
over Europa; sandsynligvis er dette skeet både ved handelsforbindelser fra
folk til folk og i sammenhæng dermed ved en langsom indstrømning af nye
beslægtede folke-elementer. Dr. M., der står i förste række blandt de for
skere, som i den nyeste tid har udvidet vor kendskab til denne periode, har
i en tidligere specialafhandling over Sveriges broucealder påpegt faste til
knytningspunkter for nordiske former i Ungarske og Osterrigske fund. Derfra
har da de förste broncesager sandsynligvis fundet veien til Norden og der
grundlagt den ny kultur. Dr. M. fremdrager flere vigtige enkeltheder, som
bestemt taler for, at broncekulturen ikke optræder med en ny folkestamme:
i gravskikkene synes en fortsat udvikling fra stenalderen at kunne iagttages,
og i adskillige gravhauger har man fundet begravelser fra begge perioder;
de fundne kranier synes også at afgive vidnesbyrd i samme retning. Når
Dr. M. (pag. 105) også tror at kunne påvise bronceredskaber, der er dan
nede efter eiendoraraelig nordiske fliutredskaber, da tör jeg ikke tro, at det
anförte exempel holder stik. Det fig. 136 afbildede halvraåneforraede flint
redskab med sagtænder i eggen har visselig kun en udvortes og tilsynela-
elende lighed med broncesagen fig. 137; pag. 39 forklarer forf. disse flint
redskaber som sage og påberåber de spor af slid, som ofte kan iagttages på
dem; jeg tror dog, at en nöiere iagttagelse af netop disse slidmærker og af
disse redskabers hele karakter vil lede til en anden opfattelse; på dette sted
387
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
