Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 4 - Literaturöfversikt - Undset, Ingvald: Montelius, Oskar: Sveriges historia från äldsta tid till våra dagar. I. Sveriges hednatid och medeltid, förra skedet, från år 1060 till år 1350
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
skal jeg ei gå nærmere ind herpå, men indskrænke mig til at henvise til et
redskab, der beskrives og afbildes i Olafsen og Povelsens Reise igjennera
Island, I, pag. 339 og tab. XX. •
Yed siden af den ældre gravskik optræder sammen med broncerne förste
gang også ligbrændingen i Norden. Gående ud fra gravskikkenes forskellig
hed har Worsaae sögt at vise, at de oldsager, som forekommer i forbindelse
med hver af dem har en noget eiendomraelig karakter, og i henhold hertil
opstillede han först en deling af perioden. Dr. M. har i det fortræffelige
arbeide, hvortil jeg ovenfor har hentydet, i detaillen gennemfort denne ud
skillen af de to gruppers oldsager og for de fleste formers vedkommende
skelnet mellem ældre og yngre typer; med den fra stenalderen overleverede
gravskik, begravelse af übrændte lig i store stenkister, forekommer oldsager,
der i former og ornamentik synes at have en skønnere og rigere karakter
end de i periodens senere del med brændte lig optrædende typer. Senere
end udgivelsen af det hefte, hvori Dr. M. i nærværende værk omhandler
broncealderen, har en dansk arkæolog, Sophus Muller, i en ypperlig afhand
ling påvist, at disse to grupper af broncesager har en forskellig geografisk
udbredelse, således at de formentlig ældre former kan betegnes som vestlige,
de yngre som östlige; ad forskellige veie förer han begge grupper tilbage til
de samme egne i Mellemeuropa, hvor også Dr. M. allerede tidligere havde
påvist de nærmeste tilknytninger for de nordiske former. Muller tror, at
begge grupper i Norden har været i det hele taget samtidige og forkaster
således broncealderens kronologiske tvedeling. I en fornylig udgiven afhand
ling (Bohuslänska fornsaker, II,) bemærker Dr. M., at han i dette stykke ei
er bleven overbevist af Mullers fremstilling, og stiller en udforligere behand
ling af spørgsmålet i udsigt, et arbeide, som alle arkæologer med interesse
imödeser fra denne fortræffelige forskers hånd. Det skal dog her også be
mærkes, at Muller gör en indrømmelse til den af Dr. M. hævdede anskuelse
for Sveriges vedkommende, idet han udtaler, at de vestlige og östlige for
mer ”mulig kunne betegne ældre och yngre afsnit på områder i det öst
lige Skandinavien, hvor de to strömninger mödes”. (Arb. f. N. Oldk. og
Hist., 1876, pag. 304).
Yed den mere indgående skildring af kulturlivet i Sverige under denne
periode bemærker Dr. M., at vi kan få mange oplysninger derom ved at
studere andre folks broncekulturer, og skildringen er rigt illustreret med af
bildninger af genstande fundne også udenfor Sverige. At en så omhyggelig
forsker som Dr. M. er varsom med at overfore forhold fra andre steder, siger
sig selv; ligeoverfor det store publikum havde det dog måske været heldigt
stærkere at fremhæve, at den egentlige folkelige kultur i broncealderen må
have været höist forskellig på de forskellige steder. I Norden, der lå så
fjernt fra de egne, der frembragte metallet, og hvor dette derfor altid måtte
være en forholdsvis sjelden og kostbar vare, må efter al sandsynlighed bru
gen af stenredskaber have spillet en stor rolle hele perioden igennem; Zincks
undersögelser i Sarasingerbanken er i den henseende meget lærerige. Det er
i det hele visselig et meget ensidigt og ufuldstændigt billede af det virke
lige almene kulturliv, som gravenes, mose- og markfundenes broncesager er
istand til at give os; og mangelen på andet materiale må vi endnu vente
på at få afhjulpen. De navnlig i Sverige så hyppige helleristninger yder os
interessante oplysninger; Dr. M. gör da også disse til genstand for en med
talrige billeder udstyret skildring.
Et vidnesbyrd om, at Sverige i denne tid har stået i forbindelse med
fremmede lande, har man allerede i selve metallet, der har givet perioden
dens navn; Dr. M. udskiller desuden blandt oldsagerne adskillige, der viser
388
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
