Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 5 - Storm, Joh.: Det norske Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NORSKE MAALSTRÆV.
Erkjendelse saavel ved Forstaaelighcd og Bekvemhed i Formen som
ved Bekvemhed til at udtrykke Meningen.” I sin Anmældelse 1 al
dette Værk skjænkede Munch denne Tanke sit fulde Bifald, idet han
dog fastholdt sin Mening med Hensyn til Orthografien. I 1850 ud
kom Aasens ”Ordbog over det norske Folkesprog”, i sit Slags et lige
saa mesterligt Arbeide som hint. Den germaniske Sprogforsknings
Fader Grimm udtalte, at det var ufatteligt, at saa meget kunde være
samlet af en Mand. Hele den filologiske Verden forbausedes ved,
at det oldnorske Sprogstof var bevaret i saadan Renhed og Fuldstæn
dighed, at mange i nyere Islandsk tabte Ord her gjenfandtes, ja at
endog gamle poetiske Ord, som paa Snorres Tid vare forældede i
Islandsk f. Ex. bekre Væder, tidung Oxe, endnu levede i de norske
Fjcldbygder. 2 Mange ægte og gode Ord paavistes, som kun tilfældig
ikke vare opbevarede i Oldsprogets Literatur. 3 Laudsmaalstanken
fremtræder i dette Værk mere bestemt; den hidførtes naturlig ved,
at Ordene maatte opføres under sin ”Hovedform”, Aasen fastholder
fremdeles sit Princip at lægge de bedste Dialekter till Grund; ”en
Opstilling af forældede Former vilde ansees som en Afvigelse fra
Sandheden;” ”en Restitution vilde have sine store Vanskeligheder
især ved de Ord, hvis gamle Form man ikke med Vished kjender.”
Dog har Aasen ikke været dette sit Princip ganske tro. Han har
indsat stumme etymologiske Bogstaver, som ikke findes i nogen Dia
lekt, som r i Horn, Korn, Kvern, d i Ord, Jord, Gård, de i kastade
(udt. kasta), t i kastat, Huset (se K. Knudsen, Det norske målstræv S.
57, 74). I ”Prøver af Landsmaalet” S. 85 heder det endog, at man
maa udtale horrnl Det er et stort Held for Videnskaben, at man dog
erfarer, hvorledes de levende Dialektformer virkelig lyde. Ilvis ”Re
stitutionen” var bleven dreven saa vidt, at blot Hovedformen opfør
tes, vilde Bogen have tabt betydelig i Bnigbarhed. I 1853 udkom
”Prøver af Landsmaalet i Norge.” Her fremtræder Landsmaalstanken
for første Gang gjennemført. Foruden ypperlige Dialektprøver 4 le
verer Aaasen her Prøver paa det nyskabte Normalmaal i de forskjel
ligste Stilearter. Han lægger de bergenske Dialekter til Grund, idet
han lemper dem lidt efter de øvrige Bygdemaal (Fortalen S. IV).
Ogsaa Forfatterens Fodedialekt synes at have havt betydelig Indfly
delse. Senere har Aasen udgivet forskjellige Skrifter paa dette Sprog,
1 Saml. Afhandl. I, 360 ff.
2 Muncb, Saml. Afhandl. 11, 412.
3 Nogle af disse antager jeg for nyere Udviklinger. Denne Mulighed er ikke en
gang udelukket ved de stærke Verber. Saaledes er det fremmede shriva-shreiv aaben
bart en Nydannelse; oldn. shrifa, sltrifaHa. Det kan være indkommet eller ialfald støttet
ved dansk Paavirkning.
4 Denne Bog er nu desværre udsolgt. For dem, der ønske at gjøre sig en Forestil
ling om norske Dialekters Udseende, kan anbefales en fortræffelig liden Bog: Norshe
Viser og Stev, 3die forandrede og forøgede Udgave ved Hans Boss, med Musikbilag
af Lindemann, Kr.ia 1869. 144 S. 12n. Næsten alle Viser ere i Dialekt; kun i Slut
ningen nogle faa (”Nyere Stev”) paa Landsmaal.
409
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
