Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 5 - Storm, Joh.: Det norske Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
o. s. v. Man ser, at det væsentlig var den videnskabelige Interesse,
som for Munch var den bestemmende; det væsentlige var at finde en
passende Form, hvori de nationale Traditioner kunde optegnes. Han
havde ingen Tanke om, at Folket skulde skille sig fra det Kultursprog,
som har Aarhundreders Hævd her i Landet. 1 Det var i 1848, at
Ivar Aasens ”Det norske Folkesprogs’Grammatik” udkom paa Yi
denskabsselskabets Bekostning. Ivar Aasen er en Bondesøn fra Sønd
møre, en af de Bygder, hvor det gamle Sprog mindst har forandret
sig. Det var egentlig Botaniken, som bragte ham ind paa Dialekt
studiet. Under Studiet af de norske Planter blev han opmærksom
paa deres Navnes forskjellige Form i Dialekterne og dreves derved
til at sammenligne disse indbyrdes. Dcrpaa udgav han en kort Frem
stilling af sin Fødeegns Dialekt, som vakte først Biskop Ncumanns
og siden Yidenskabsselskabets Opmærksomhed. Dette, som længe
havde ønsket en Beskrivelse af vore ægteste• Dialekter, tilbød den
unge Forsker et Stipendium for at undersøge de øvrige Dialekter i
Bergens Stift. Efterhaanden udstraktes disse Undersøgelser over næ
sten hele Landet, og Aaseu vidste at indordne alle de undersøgte For
mer i sit System paa en ligesaa klar som genial Maade. Det mærke
ligste var, at han derved ikke gik ud fra Oldnorsken, men kun fra
de med denne nærmest stemmende Former i de levende Dialekter.
Yed dette epokegjørende Arbeide blev Verden for første Gang gjort
bekjendt med, hvor meget af det gamle Sprog der endnu levede igjen
i de norske Dialekter, og hvor uforandret Udtalen havde holdt sig,
medens de gamle Bøiningsformer ligesom i andre nyere Sprog vare
blcvne stærkt udviskede. Forskjellen mellem Dialekterne blev her
klart og tydelig fremstillet. Det er især, hvor det gjælder at bringe
disse Afvigelser under fælles Synspunkt, at Aasen viser sig som en
Sprogforsker af første Rang. For den, der saa let vidste at finde
Enheden i Mangfoldigheden, maatte den Tanke ligge nær at frem
stille denne nationale Normalform i et fuldt udviklet Skriftsprog.
Han udtaler sig ogsaa herom i Fortalen; han finder, at mange Vanske
ligheder stille sig i Veien, men tror, at et Forsøg bør gjøres; navnlig
trængtes et norsk Almensprog til at gjengive de mange over hele
Landet levende betydningsfulde Ordsprog; paa et saadant Forsøg
kunde der da bygges videre, ”Men endog i disse simplere Sager
maatte Forsøget forberedes ved en grundig Prøvelse af det hele Stof
i Sproget eller i alle Dialekter; man maatte ligesaavel tage Hensyn
til det almindeligste som til det bedste eller fuldkomneste, og
fornemmelig maatte man vogte sig for at tage Ordene iflæng af en
enkelt Dialekt eller at anvende for mange sjeldne og übekjendte Ord;
thi det gjælder her om at fremlægge noget, som kan vinde almindelig
1 Munch udtalte sig senere mod Maalstrnevet, da han saa, hvilke Konsekvenser det
förte til. Se Saml. Afh. 111, 316 ff.
408
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
