Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 5 - Storm, Joh.: Det norske Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1)BT NOKSKE MAALSTRÆV.
Av Hav kom Sjomann sigande 1
og lengtad efter Land,
daa saag han Fjelli stigande
og kjendest ved si Strand.
Uaa kom det Mod i Gutarne,
som saag sin Fødestad.
Ja dei gode gamle Nutarne 2
dei gjera liugen glad.
Aasen fandt flere Efterlignere. Den betydeligste af dem var
Aasmund Vinje, en høitbegavet, men sønderrevet Natur. Kr.
Janson 3 siger orn ham: ”Digteren kom, Aasmund Olafson Vinje kom,
selv Bonde fra Thelemarken. Og han vidste at bruge dette Skrift
sprog, snart til de fineste Kim, snart til skjærende Spot, snart lyn
glimtende Vid, snart i Politikens, snart i Videnskabens, snart i Poesi
ens Tjeneste.” Vinjcs Digtning hæver sig til en ganske anden Flugt
end Ivar Aaascns, men det er ikke nogen blot national Digtning, det
er Kulturpoesi. Vinje stod paa den moderne europæiske Tænknings
væsentlig negative Standpunkt. Byron og Heine havde megen Ind
flydelse paa ham. Men han havde en varm og rig Følelse, som ikke
kunde finde Udtryk i et tillært Sprog som det dansk-norske. Det
konsekvente vilde da have været at bruge sin hjemlige Dialekt. Men
han kunde ikke nøie sig dermed; det blev ham for smaat, og de
fremmede Kulturelementer i ham vare for mange. Han behøvede
ikke alene et Landsmaal, men han maatte udstyre det med Udtryk
for Kulturbegreber. Han fik hertil en virksom Understøttelse af Ivar
Aasen. 4 Som Følge af dette ”Maalstræv” i egentligste Forstand kom
hans Produktion trods ægte nationale Drag ofte til at ligge Folket
fjernt; meget af hvad han har skrevet, kan Bonden ikke forstaa.
Viuje begyndte i 1858 at udgive Bladet ”Döleri’ 5 paa Landsmaalet.
Blandt hans øvrige Værker er rnaaske "Ferdaminni* fraa Sumaren 1860”
og ”Storegut” de mest fremragende. Vinje har frembragt herlige Ting,
som f. Ex. følgende Digt (Ferdaminni S. 64):
No seer eg atter slike Fjøll og Dalar,
som deim eg i min fyrste Ungdom saag,
og sama Vind den lieite Panna svalar;
og Gullet ligg paa Snjo 7, som fyrr det laag.
1 drivende ind. 2 Fjeldtoppe, fremragende Klipper.
3 llvad vi Maalstrævere vil, S. 16.
4 For Resten blev Yinje ofte kjed af at finde paa nye Ord og brugte oftere de
gjængse Kulturord. Saaledes i ”Ferdaminni” Dikting S. 71, Skinnfeld/wm og Skinnfeld
politik 72, mange Exempel 75 (som ban ellers kalder Dorne), dei veikaste Naturar 76,
ein iVbtwrkunnig 78. Rigtignok allerede oldnorsk nåttnra, men det var dog et Frem
medord og er ikke et folkeligt Ord.
5 En Döl er en Beboer af en Fjelddal, oldn. dæll. Dette Ord er gaaet tabt i
nyere Islandsk. 6 Reiscminder. 7 Sne,
411
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
