Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 5 - Storm, Joh.: Det norske Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11.
NORDISK TIDSKRIFT.
men det vilde ikke gaa; ”vort Maal er det ikke, og det skal ikke
være Oldnorsk heller, har vi hørt,” sagde min Hjemmelsmand. Bog
sproget forstod de bedre. Knudsen 1 fortæller om en patriotisk Thclc
bondc, som prøvede at faa sine Børn til at læse ”det nye Maalet”
skjønt de havde ondt for det, ”men så bruker eg Fåken min”, havde
han sagt. Ogsaa Maalstræverne blive nok nødte til at ”bruke Paaken”
for at faa Landsmaalet ind i Bønderne, ellers gaar det neppe. To
Skolelærere i Sætersdalen havde i et halv Aars Tid holdt ”Ferdaman
nen”, et bergensk Landsmaalsblad, men opsagt det, fordi de ikke
kunde komme ud af det med Sproget, ”hvilket er saa meget mærke
ligere, som hvis nogen østenfjelds skulde forstaa det vestlandsk-old
norske Landsmaal, maatte det være Sætersdølerne.” 2
Maalstrævet har i flere Aar ført et temmelig stille Liv. Det er
først nylig, at en yngre Mand, Student Garborg, en Bondesøn fra
Jæderen, har opkastet sig til ivrig Forkjæmper for Maalsagen. Det
er af en Polemik i ”Aftenbladet” mellem ham og Literaturhistorikcrcn
Plartvig Lassen, at den Bog er udvoxet, som vi her skal tage i
nærmere Øiesyn. 3
Det er ikke let at føre et Sprogs Sag, "qui a le malheur de ne
pas exister." Hr. Garborg har imidlertid vovet Forsøget. Han opby
dcr alle sine Kræfter for endelig at bringe alle de Indvendinger til
Tanshcd, som atter og atter reises af vantro Modstandere. For at
gjøre Bogen mere letlæst, har Forf. valgt Brevformen med et vist
Tilløb til det franske causerie, der ikke altid er faldt heldig ud.
Fremstillingen er herved kommen til at lide af en vis Bredde og
Spredthcd. Hvad der skjæmmer Bogen mere, er dens haanlige, ud
fordrende Tone mod Modstanderne, eller som Forf. kalder dem,
”Modstræverne.” Allerede dette Navn er temmelig uegentligt; vi Dansk
norske behøve ikke synderligt Stræv, vi som allerede have et Sprog;
navnlig behøve vi ikke at ”stræve mod” et Sprog, som ikke existcrcr.
Maalstrævernc derimod hehøve at stræve, thi Maalstrævet er som be
kjendt ”et. Stræv, som aldrig naar Maalet”. 4 Hvad der imidlertid mest
1 Bet norsite målstræv S. 175.
2 Knudsen sammesteds.
3 En udførlig og grundig Rcdegjørelse for Maalstrævet er leveret af Overlærer K.
Knudsen i Det norske målstræv, Kristiania 1867. Denne Bog ligger nu noget tilbage
i Tiden og er præget af Forfatterens noget ciendommclige Anskuelser om det dansk
norske Maalstræv, men har ved sine værdifulde Oplysninger været mig til Nytte.
4 Nyt Norsk. Tidskrift I, 208.
416
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
