Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 5 - Storm, Joh.: Det norske Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
rede i 13de Aarb. 1 og meget hyppig i østlandske Breve fra 14de.
Hertil svarer det østerdalske etc. mykjy, der ganske mangler bos Aasen,
jfr. stykkjy Stykke. De interessante tiljævnede Former, som Aascu
saa mesterlig bar forstaaet at behandle i sin Grammatik, ignoieres
ganske af Landsmaalet. Ivir f. yfir forekommer som sagt allerede paa
Runestene; firir f. fyrir er vistnok ligesaa gammelt og forekommer
allerede i 12te Aarb. Landsmaalet vedkjender sig blot fyre, 2 yver.
Skildi, skulde, f. skyldi er ganske almindeligt i 13do Aarb. og gjen
findes i Raabygdelagets skjilde Tbelemarkens siile, men anerkjendes
ikke af Landsmaalet, der bruger det danske skulde! Tiljævniuger som
Botolfs soko, Botolfs suku f. voku 3 forekomme allerede i 14de Aarb.,
i nynorske Dialekter Jonsoko, Jonsvuku (Jonsyk) St. Hans Aften (vi
gilia Sancti Jobannis), ligesom det gudbrandsdalske Jutul af det gamle
jytunn (isl. jötunn); det østnorske hue, Hoved, viser tilbage paa huvud
f. hqfud, svensk hufvud. I norske Dialekter især paa begge Sider af
Dovre forekomme Former som hata, båtå f. Bita en Bid, lava, låvå f.
Liva leve, våtå f. vita vide, åtå f. eta æde etc. Landsmaalet ignorerer
alle saadanne Tiljævninger, og paatvinger de Bønder, der bruge dem,
ukjendte Former. Konsonantforbindelserne Id, nd vare paa Østlandet
allerede i 14de Aarb. assimilerede til 11, nn ; ikke destomindre skriver
Landsmaalet etymologisk halda, Land, fordi det beder saa paa Vestlaudet.
Endog Forandringer, som i Middelalderen vare fuldbyrdede over
hele Landet, ignorerer det lærde Landsmaal. Saaledes var honn f.
horn, konn f. korn i 13de Aarb. hyppigt og i 14de almindeligt paa
Vest- og Østlandet, men Landsmaalet skriver ligefuld Horn, Korn.
Dette er dog let at rette, som ogsaa er bleven gjort f. Ex. af S i
Oversættelsen af Heimskringla. Men det maa efter alt dette være
tilladt at sige, at Landsmaalet er mere oldnorsk end Oldnor
sken selv.
I det 15de og 16de Aarhundrede var i Norge Dialektudviklingen
i fuld Gang. Man har thelcmarkske Breve 4 fra c. 1590 paa et Old
norsk, som meget nærmer sig det nuværende Thelcmaal. Skulde nu
et norsk Landsmaal have historisk Berettigelse, saa maatte det til
knyttes til den seneste bekjendte Form af Oldnorsken. Men netop
da var Sproget, for saavidt det er bekjendt, splittet i Dialekter. Jen
sens Norske Glosehog af 1646 fremstiller den søndfjordske Dialekt
fuldstændig paa det nuværende Standpunkt, saaledes koinn Korn, kveinna
Kværnen, Jcveill Kveld, sv. qväll, alle med palatal Udtale, håe baadé,
begge, eit or et Ord, stande stande, staa, ein makelouse skalke en magc-
1 Barlaams og Josafats Saga S. 16, 17, 19 etc.
2 Det morsomme er imidlertid, at det er nødt til at optage det danske for som i
Udtrykket hrat for nohot, hvad for noget.
3 Ved o med Hage under forstaaes her som sædvanligt det aabne korte o, omtrent
som i det franske dot.
4 Efter Meddelelse af Kand. Mag., Assistent i Rigsarkivet Yngvar Nielsen. Jeg
har endnu ikke havt Adgang til at se disse Breve.
424
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
