Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 5 - Storm, Joh.: Det norske Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
Begavelse, med naturlig Sprogfølelse og med filologisk Uddannelse.
Saadanne Bønder ville ikke blive lette at finde. Det eneste praktiske
er, at Indfødte skrive Bøger hver i sin Dialekt. Men ikke nok her
med. Konsekvensen fordrer aabenbart, at ikke blot de afsidesliggende
Fjeldbygder, men alle Bygder over hele Landet gjøres delagtige i
"Maalbøgernes” Gode. Det bliver et ganske vakkert Antal Udgaver,
som saaledes maatte præsteres, naar man ved, hvor store Differenserne
virkelig ere. Det er ikke nok med at hvert Præstegjæld har sin Dia
lekt; hvert Sogn, hvert Annex har ofte sine Afvigelser. Jeg har til
bragt en Del af min Barndom paa et Sted (Laurdal i Jarlsberg), hvor
Ordet "ikke” i Hovedsognet hedte inte, i et af Annexerne (Styrvold)
ikje. Alle saadanne Differenser maatte man tage Hensyn til, naar man
skulde være konsekvent. Den ene Dialekt har ligesaa megen Beretti
gelse som den anden. Det ældre er ikke i sig selv bedre end det
yngre. At tale om de "bedste” Dialekter er jo egentlig en Vilkaarlig
hed. Alle ere naturlige og organiske Udviklinger af Modersproget,
selv de af Dansken stærkest paavirkede Bygdemaal. 1 Ja man kan
gjerne tage det dansk-norske Bymaal med. Ingen Dansk eller Svensk
vil nogensinde tage det for dansk. Dets Udtale er norsk, dets Tone
fald er norsk, dets Bøininger ere væsentlig norske, det har Tusinder af
særlig norske Ord og Vendinger. Følgelig maa ogsaa det have Ret til
Skriftsprog. Vi kunne saaledes trøstig tage imod Konsekvenserne af
dette Stræv, som vi til Forskjel fra Landsmaalstrævet kunne kalde
Dialektstrævet. Disse Konsekvenser ere virkelig bleven gjort gjældendc
af en Maalstræver, Student Fjørtoft, og denne Retning gaar ogsaa
under Navnet "det Fjørtoftske Maalstræv”.
Iraellem disse to modsatte Principer, Landsmaalstræv og Dialekt
stræv er det, at Striden maa staa, som Hr. G. s. 182 rigtig har scet.
Kun har han ikke holdt disse to modsatte Ting klart ud fra hinanden.
”Modstrævet”, siger Forf. s. 182, ”trøster sig med Maalsagens ’For
virring’ ; Sandheden er, at vor Sprogkamp, i Sammenligning med visse
andre Landes, er i en aldeles mærkelig Grad enkelt, grei 2 og princip
klar.” Naar saa er, er det underligt, at vi ikke engang kan faa vide,
hvad det er for et "Maal”, Maalstrævet gaar ud paa. "Faa Sager i
vor nyere Historie,” siger Forf. s. 11, "er i den Grad som Maalsagen
bievne indvævede i Misforstaaelser.” Det er sandt.
Det endelige Resultat, som Hr. G. selv har hjulpet os til at finde,
er dette: Formen for det nynorske Nationalsprog er endnu
ikke funden. Det Aasenske Landsmaal er vestlandsk-oldnorsk. Kløf
ten mellem de forskjellige Dialekter er for stor, til at nogen Enhed
derpaa kan grundes. Det østlandske og vestlandske erc inkommcn-
1 Ligesom Engelsk trods den stærke Blanding med Fransk er en organisk Udvikling
af det gamle Angliske.
2 redig, klar.
428
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
